»Dit cirkus er dit hjem«, siges det på et tidspunkt i Aaron Schocks dokumentar ’Circo’. Sådan har det været i generationer for den mexicanske familie Ponce.
Knap har børnene lært at tale, før de er blevet opdraget til at tage del i artisteriet.
Og ikke mindst i alt det arbejde, som hører med, når man rejser omkring i det dybe, varme Mexico, med tigre, dødsdrom, liner og klovnemasker foruden alt det, publikum også forventer – fra et stolt knejsende telt omkring selve manegen til dramatisk sminkede småpigers salg af kandiserede æbler og andet guf i pausen.
Storbyvirkeligheden siver ind
Børn og voksne knokler i ’Circo’, men i månederne, hvor instruktøren følger familiens stadig mere gældsplagede og nedslidte omrejsende virksomhed, går traditioner og sammenhold gradvis i opløsning.
Uden at gøre brug af en fortællerstemme får Aaron Schock gennem interview med store og små familiemedlemmer og i illustrative billedsekvenser vist, hvordan den moderne storbyvirkelighed siver ind og forandrer familien Ponce.
Underlægningsmusikken er ikke for ingenting vemodig. Bedstefaderen er ærkepatriarken, der høster indtægterne, men må se sin position kritiseret og truet af især svigerdatteren Yvonne, som aldrig er blevet helt accepteret i familien – hun er fra byen, har dens normer og græder over at se mand og børn slide sig op.
Også andre i familien siger fra, som filmen skrider frem, og forståelsen for familiens dilemma bliver større. For hvad skal være hjem, når cirkus ikke længere er det?
