Uhyggelig tortur-doku kommer bag Guantánamos mure

Tortur. Den yngste fange i Guantánamofængslet. Den 16-årige canadiske statsborger Omar Khadr blev udsat for psykisk tortur af canadiske fangevogtere, mens det officielle Canada lukkede øjnene.
Tortur. Den yngste fange i Guantánamofængslet. Den 16-årige canadiske statsborger Omar Khadr blev udsat for psykisk tortur af canadiske fangevogtere, mens det officielle Canada lukkede øjnene.
Lyt til artiklen

Er du sulten?«.

»En Subway? Eller kan du lide McDonald’s?«.

Så venligt indledte canadiske sikkerhedsfolk deres fire dage lange forhør af den yngste fange i Guantánamofængslet, den 16-årige canadiske statsborger Omar Khadr.

Men den pæne tone viste sig at være en del af manipulationen, der udviklede sig til, hvad flere kalder psykisk tortur i ’You Don’t Like The Truth – 4 Days Inside Guantánamo’.

Ondskabsfuld afhøring

Baseret på overvågningskameraets optagelser og højnet af psykiateres, militærfolks, advokaters og cellekammeraters analyser er filmen et vigtigt dokument om ondskabsfuld afhøring af en barnesoldat.

LÆS

Lækkede dokumenter giver uhyggeligt indblik i livet på Guantanamo

Uden advokatbistand og uden at være anklaget for noget gennemgik Omar Khadr et forhør, der tydeligvis negligerede almindelige demokratiske retsprincipper.

Det officielle Canada lukkede øjnene.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her