Amerikanske Darren Aronofsky imponerede forrige år med ’The Wrestler’, som gav genoprejsning til 80’er-ikonet Mickey Rourke i rollen som en nedslidt fighter i wrestlingens verden.
’Black Swan’ kan ses som et med- eller modstykke, denne gang er bokseringen blot udskiftet med ballettens feminine og forfinede, men mindst lige så brutale og konkurrenceprægede verden. LÆS OGSÅAnmelderne: Black Swan er en gudesmuk film ’Black Swan’ er på samme tid en psykologisk thriller, der udspiller sig i New York City Ballet, og en mere overordnet skildring af kunsten som en destruktiv skabertrang, der kræver liv og sjæl af kunstneren – i dette tilfælde den unge ballerina Nina Sayers (Natalie Portman), der drømmer om en hovedrolle.




























