0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Velskruet Rote Armee-film mangler den vigtigste brik

Den tyske film om RAF svarer aldrig på det vigtigste spørgsmål: Hvorfor?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fra film
Foto: Fra film

Parløb. Andreas Baaders kæreste, Gudrun Ensslin, er den centrale skikkelse i 'Hvis ikke os, hvem så'.

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvordan kunne en gruppe unge fra middelklassehjem blive til voldelige terrorister?

Dokumentarinstruktøren Andreas Veiels spillefilmsdebut, 'Hvis ikke os, hvem så', er endnu en film, der stiller netop det spørgsmål. Men mens Uli Edels 'Baader-Meinhof Komplekset' fra 2009 fokuserede på gruppens berømte frontfigurer Andreas Baader og Ulrike Meinhof, er det her Gudrun Ensslin, der er i fokus.

Tvetydigt faderforhold
Filmen tager dog sin begyndelse i 1949, hvor en dreng traumatiseres for livet, da hans far skyder hans kat, som igen har været på rov i nattergalenes rede. »Kattene er dyrerigets jøder«, forklarer faderen.

LÆS ANMELDELSE:

Godt et årti senere genser vi drengen, Bernward Vesper (August Diehl), nu en ivrig litteraturstuderende i Tübingen, hvor han forsvarer sin fars forfatterskab, der er blevet miskrediteret efter krigen, fordi nazisterne tog ham til sig.

Bernwards tvetydige forhold til faderen spøger gennem hele hans liv, ikke mindst da han starter et forlag, hvor han både vil udgive ny, venstreorienteret litteratur og genudgive sin fars højreorienterede værker.
Fødslen som vendepunkt

Først her introduceres Gudrun (Lena Lauzemis), som Bernward indleder et forhold til. Filmen følger deres professionelle og private parløb, som er lykkeligt, men også ofte stormfuldt.

Bernward er konstant Gudrun utro, og også politisk trækker de ofte i hver sin retning. De får dog sønnen Felix, som markerer et paradoksalt vendepunkt i Gudruns liv, hvor hun beslutter sig for at blive aktivt medlem RAF. Inden længe indleder hun et forhold til Andreas Baader (Alexander Fehling).

LÆS OGSÅ:

Filmens tidslinje flankeres af små dokumentariske montager med musikledsagelse, og i øvrigt er stilen underspillet i billederne af et Tyskland i brunt og gråt.
Radikaliseringen mangler årsag

Bernward og Gudrun er børn af forældre, der accepterede eller endda omfavnede nazismen. Desværre formår filmen ikke at tegne forholdet mellem generationerne tilstrækkeligt op, og den manglende historiske nødvendighed får Gudruns radikalisering til at ligne et udslag af pludselig psykose snarere end et udtryk for protest.

'Hvis ikke os, hvem så' er en seriøs film, der tynges af ønsket om at overkomme alt på én gang. Med 124 minutter skulle man mene, der var tid nok, men den virker underligt forhastet og dårligt disponeret.

LÆS OGSÅ:

Når der ikke er tid til at introducere Ulrike Meinhof, som bare bliver en navnløs pige i banden, virker filmen indforstået. Ligesom filmens titel - gruppens motto, som jo også netop understreger følelsen af historisk nødvendighed - aldrig forklares.

Spørgsmålet forbliver ubesvaret.

FACEBOOK

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere