Med to nye børn i hovedrollerne – og gæsteoptræden af de to fra for ti år siden, nu som voksne – prøver Rodriguez at presse citronen – næ: spionen – for fjerde gang.
Med bedrøveligt forvrøvlet og anstrengt resultat: Den højgravide (!) OSS-agent Marissa (Jessica Alba) kæmper mod den onde Timekeeper, der vil standse tiden, og kæmper desuden med sine stedbørns modvilje, mens børnenes lalleglade far (Joel McHale) er kikset spionjæger på tv.
Skrab en lugt
Snart roder ungerne og deres talende robothund – som leverer filmens mest naturtro skuespil – rundt mellem ’verdenstiden’s fritsvævende tandhjul i et endnu mere fritsvævende plot.
’Spy Kids 3’ var i 3D, så nr. 4 er i 4D; dog ikke tidens fjerde dimension, men bare en ’lugtedimension’: Et tal lyser på lærredet, og dét skraber man så på sit skrabekort og inhalerer scenens hørm af ble, slik, brækbombe, hundeprut osv.
4D er kort sagt en stinker, og det samme er filmen med de to ny, stærkt irriterende spionunger!
