Der ligger meget basale menneskelige konflikter og erfaringer til grund for, at 'Løvernes konge' i 1994 blev en brølende succes og bidrog væsentligt til Disneystudiernes renæssance efter kvalitetsdykket i 1980’erne:
Ligesom Hamlet oplever løveungen Simba at se sin fars morder på den trone, han selv skulle have arvet - og sågar at blive mindet om sin arv af faderens genfærd, her dog i form af et stjernebillede.
LÆS OGSÅ
Shakespeare'sk komisk par
Og ligesom Bambi bliver han selv undervejs i denne 'udviklingsroman' eksempel på, at næste generation må løfte arv og gæld (her hævnen over tronraneren, onkel Scar) som del af livets kredsløb.
Og skulle yngre børnetilskuere savne identifikationsmuligheder, er der Simbas venskab med løvepigen Nala, deres adskillelse og gensyn. Og så med det komiske par - surikaten Timon og vortesvinet Pumba - og nødvendigheden af at sætte dét venskab på spil.
I bedste Shakespearetradition leverer de to comic relief under Simbas ensomhed som fordrevet og under det afsluttende opgør. Men desuden står de jo for Elton John-hittet 'Hakuna Matata', der blev oscarnomineret ligesom åbningssangen 'En verden af liv'. Elton John endte dog med at få en Oscar for den tredje nominerede sang fra filmen, 'Can you feel the love tonight'.
3D giver ultra-nærhed
Kort sagt: Det er førsteklasses håndtegnet vintage Disney, der her er omlagt til 3D »på en måde, der svarer til, hvordan en komponist bruger musikken til at ramme filmens emotionelle indhold«, forklarer 3D-stereografen Robert Neuman.
Man må indrømme, det virker: Der er ny dybde i savannens fjerne solnedgangsdis; og ny ultra-nærhed, når skurken Scar med et dask sender hofchefen Zazu - en af savannens farverige fuglearter - som en pjusket fjerbold lige ud i hovedet på os bebrillede tilskuere i biografsæderne.
Det er og bliver genopvarmet mad - men her af en ægte hofret!
FACEBOOK
fortsæt med at læse
