Katastrofefilmens dramatiske muligheder – ud over liv eller død-spændingen – bunder jo i, at kollektive trusler tydeliggør individets og fællesskabets styrker og svagheder. Det gælder også Steven Soderberghs opdatering af en subgenre: epidemifilmen.
En uidentificeret virus er utvivlsomt lige så livsfarlig som diverse supervåben og naturkatastrofer – trods så uanselig en angrebsform som et håndtryk, en medpassagers hoste, en håndfuld byttepenge eller et par peanuts fra skålen på en bardisk.
Mere spændende end bevægende
Og som vi ved fra aids og ’dyreinfluenzaerne’, afhænger beskyttelse mod smitten jo af velstand, personers såvel som nationers. Det fælles ve og vel kan også stride mod den enkeltes overlevelse. Myndigheders forsøg på at hindre panik kan hindre offentlighedens ret til oplysninger. Alt det og mere til belyser ’Contagion’, og dét med en mælkevej af Hollywood-stjerner, hvoraf flere endda udånder for vore øjne.
Steven Soderbergh vil lave 3D-musical
Men resultatet er mere spændende end bevægende. Filmen har mange afsæt: i Hongkong, London, Minneapolis, Tokyo, Chicago m.fl. steder, hvor den ukendte smitte konstateres. Kun langsomt samles trådene under lægers og laboratoriers kamp for ’opklaring’: sporing af smittekilden og søgen efter en vaccine.
I stedet for at sikre vores indlevelse i frygten fremstår de enkelte skæbner faktisk lidt afsnubbede.
Folkene fra Center for Disease Control, CDC, i Atlanta bliver en slags hovedpersoner (Laurence Fishburne, Kate Winslet), parallelt med den mand fra Minneapolis (Matt Damon), som boede sammen med smittens første offer (Gwyneth Paltrow) og nu beskytter sin teenagedatter med stuearrest (et beskedent afsavn i sammenligning, synes man). Selv er han immun og bliver vores iagttager af panik, hamstring, alles kamp mod alle.
stort Jude Law: »At være eller ikke være«Bibelske banaliteter
Sideløbende kører to andre handlingstråde: En uafhængig videoblogger (Jude Law) spreder paranoia med rygter om lusk mellem CDC, regeringen og medicinalindustrien og lancerer selv en falsk (natur?)medicin ved navn Forsythia. Og en WHO-ekspert (Marion Cotillard) leder efter smittekilden i Hongkong, men kommer i klemme i de lokales kamp for overlevelse: Verden er én landsby.
Men i stedet for at sikre vores indlevelse i frygten fremstår de enkelte skæbner faktisk lidt afsnubbede. Måske for at få plads til glimt af temaer som sociale medier og hysteri, gidseltagning, alverdens klasseskel osv.
LÆS OGSÅ Oscarvindende instruktør stopper
Men kombineret med den ubevidste, etnocentrisk amerikanske middelklassesynsvinkel og en bibelsk banalitet, som at ’syndens sold er døden’ (spredte hun måske ikke smitten ved et sidespring?), resulterer det i, at man trods alle de hotte emner sidder og er uventet kølig i den ende, der vender ned mod biografsædet.
FACEBOOK
fortsæt med at læse






























