Titlens magiske Mike (Channing Tatum) har penge, masser at lave, en lækker lejlighed i Tampa, Florida, og et harem af piger, der forguder ham.
Pengene (og pigerne) har han fået via sit aftenjob som mandestripper – noget, han sådan set ikke skammer sig over, men i en alder af snart 30 begynder han at drømme om noget andet. Spørgsmålet er, hvem han skal være, når han ikke er Magic Mike længere.
Med et klassisk filmtrick lader Steven Soderbergh tilskueren blive introduceret til Mike via den bare 19-årige Adam (Alex Pettyfer), der skal læres op i forførelsens og afklædningens kunst.
LÆS OGSÅ Soderberghs hårdtslående stjernefilm knockouter ikke
Vi ser gennem hans øjne, da han ankommer til stripperbulen, som styres af den maniske Dallas (Matthew McConaughey), da han møder de øvrige strippere med navne som Tarzan og Ken, og ikke mindst da han kaster sin krop i grams for de hungrende kvindelige tilskuere.
Machoklicheer fra stripperhånbogen
Det er morsomt, men ’Magic Mike’ er faktisk ikke en komedie. Da Adam kommer i problemer, bliver filmen noget mere alvorlig, men selv om den handler om mandlige eksistenskvaler, er det heller ikke nogen særlig alvorlig film.
Mest af alt vil ’Magic Mike’ underholde, og det gør den da også forbandet godt.
Channing Tatum ikke bare spiller titelrollen; han er også filmens producer og har en hel del personlig historie investeret i sin rolle, da han som helt ung ernærede sig som netop mandlig stripper. Hvilket han tydeligvis var god til og måske endda nød? Når han går på scenen i filmen, er det ikke uden glimt i øjet, men hans figur er ikke lattervækkende, sådan som de britiske mandestrippere var det i den britiske pendant, ’Det’ bare mænd’.
I ’Magic Mike’ må der gerne smiles, men Mike og vennerne er ikke til grin, uanset at de aften efter aften påtager sig de største machoklicheer i stripperhåndbogen.
Livet tages op til revision
Som sådan er ’Magic Mike’ en film, der lider af lidt de samme problemer som sin titelperson: Den blotter sig, men den ved ikke helt, hvor alvorligt den vil tages. Den spiller op, men er egentlig temmelig artig, og selv de mere alvorlige emner tackles på en måde, så skyerne hurtigt driver forbi, og solen igen skinner i Florida.
Heller ikke stripbulens chef, Dallas med den olierede overkrop og de gustne bagtanker, bliver ordentlig ond. Mest rørende er filmen faktisk i de scener, hvor Mike skiftevis småskændes og flirter med Adams sygeplejerskestoresøster Brooke (en glimrende Cody Horn), som er bekymret over sin lillebrors nye job og delvis giver Mike skylden.
»Jeg kan ikke acceptere din livsstil,« siger hun til ham, hvortil Mike svarer: »Jeg er ikke min livsstil!«.
Men på et tidspunkt bliver man jo netop det liv, man lever, og det er netop det vendepunkt, Mike står over for. Brooke får med sin kritik banket hul ind til den Mike, der gemmer sig bag nattens magi, og det er her, filmens hjerte banker heftigst.
Ingen tydelige Soderbergh spor
Manden bag ’Magic Mike’ er instruktøren Steven Soderbergh, der er som en forbryder uden fingeraftryk. Det er stort set umuligt at se, at det er den samme mand, der har instrueret filmene ’Sex, løgn og videobånd’, ’Traffic’, ’Erin Brockovich’, ’Che’ og nu ’Magic Mike’.
Fra lavbudgetfilm over storslåede politiske skildringer til mandestrip uden nogen egentlig fællesnævner ud over det ferme håndværk, en vis genretræfsikkerhed og et godt blik for menneskeskæbner.
Som filmskaber er Soderbergh lige så kamæleonagtig som magiske Mike, der kan være politimand én aften og fræk gadedreng den næste, når bare tilskuerne er tilfredse.
Det er de heldigvis her – så både Tatum og Soderbergh kan ånde lettet op.
fortsæt med at læse
