Faktisk får man alle de nødvendige oplysninger i de allerførste scener.
Præsidenten (Jamie Foxx) kommer flyvende hjem i ’Marine One’ efter at have lanceret sin dristige fredsplan og beder med et legesygt smil om, at piloten laver ’finten’ og flyver lavt ind forbi Lincoln-mindesmærket.
Han er en fredselskende mand med humor, skal vi forstå, og da han tilmed nævner, at Lincoln var den første præsident, der gik ind for stemmeret til kvinder, er det instruktør Roland Emmerichs måde til at slå fast, at det er en fornuftens mand, der kommer under angreb indefra.
LÆS OGSÅ Dommedags-instruktør: Det nytter ikke at bede til gud
På samme måde viser den første scene med Channing Tatum alt det, vi har brug for at vide om ham.
Han hjælper et lille egern, der har forvildet sig ned i fuglehuset, og advarer egernet om, at husets ejer ikke bryder sig om ubudne gæster i fuglehuset. Nårh! Han er god mod dyr! Så elsker vi ham jo allerede.
Alt på plads
Mere avanceret er ’White House Down’ ikke, og det kommer næppe som nogen overraskelse for kendere af Amerika i fare-actionfilm – det overraskende består i, at den til trods for sin skematiske enkelthed er en vellykket, overraskende nuanceret og faktisk også ret morsom film.
I modsætning til den identitetsløse og ringe eksekverede ’Olympus Has Fallen’, som det er oplagt at sammenligne med, er ’White House Down’ velspillet, og den ved, hvad den vil, og bruger ikke unødig tid på sentimentale sidehistorier.
LÆS ANMELDELSE Uelegant film sætter nye standarder for meningsløs action
Fortællingens økonomi er stram, usandsynlighederne er til at overse, og alle brikker falder tilfredsstillende på plads, mens Channing Tatum spiller med musklerne, redder sin datter, landet og filmen på én gang. Sådan!
fortsæt med at læse
.jpg)
.jpg)
