Paris Anno 1899 er fremtryllet i al sin sod og stråleglans ved hjælp af computeranimation, så det ligner en blanding af et gammelt postkort og en eventyrkulisse. Hvert eneste billede i Baz Luhrmans 'Moulin Rouge' er i filmens første fase fyldt til bristepunktet med et farvestrålende aktivitetsniveau på grænsen til det groteske. Man skal rives med og væltes over ende. Glitter og revolution Og det skal jeg love for, at man bliver! Montmartres røde mølle er skildret som en blanding af varieté, teater, diskotek og bordel. Dens karismatiske direktør og showmeister Harold Zidler (formidabelt fremmanet af Jim Broadbent) er ved at finansiere sin nye store forestilling 'Spectacular, Spectacular'. Planen er endnu en can-can ekstravaganza med skuespillerinden og kurtisanen Satine (Nicole Kidman) i centrum. En gruppe absinthdrikkende bohémer med Toulouse-Lautrec (John Leguizamo) i spidsen prøver i stedet at få lov til at lave en revolutionær forestilling, der skal handle om idealerne frihed, skønhed, sandhed og kærlighed. En ung engelsk forfatterspire ved navn Christian (Ewan McGregor) bliver hvirvlet ind i de kunstneriske kupplaner. Han bliver hovedkulds forelsket i Satine, men fri adgang til kurtisanens krop er en del af prisen for, at hertugen vil finansiere Zidlers nye show. Også dengang var kunsten afhængig af kuglerne. Satine bliver også forelsket i Christian, men hun kender kun alt for godt den barske virkelighed uden for scenens stråleglans. Sult, syfilis og svindsot venter lige uden for showets glitrende underverden. Forrygende festfyrværkeri Denne klassiske fortælling om to elskende, som bliver lagt hindringer i vejen af barske realiteter er fortalt på en alt andet end klassisk måde. Musicalen 'Moulin Rouge' udspiller sig som sagt i 1899, men det er forrygende frækt nok det efterfølgende århundredes populærmusik og guldrandede kærlighedssange, der i dette festfyrværkeri af en fantasi udgør et grænseløst musikunivers. Spændende fra Rodgers & Hammerstein til David Bowie og Madonna. Bowies 'Heroes', Madonnas 'Like A Virgin', Monroes 'Diamonds Are A Girl's Best Friends' og en blodstyrtende tango-version af Police-hittet 'Roxanne' er blandt mange af de usandsynlige triumfer den musikalske iscenesætter Craig Armstrong har mixet sammen af alt fra Nirvana til 'The Sound of Music' og 'All You Need Is Love'. Som musical er 'Moulin Rouge' et løssluppent karneval og en filmisk slægtning til det nye cirkus à la Cirque du Soleil. Energi og visioner Moulin Rouge er et jættevitalt bud på, hvad man kan bruge musical- genren til i vore dage. Den er så forskellig fra 'Dancer In The Dark' som tænkes kan. Oppustet, ekstravagant, overdådig. Men heldigvis har Luhrman også greb om den centrale kærlighedshistorie, og når blot dén rører de rette hjertestrenge, bliver alle kærlighedssangenes mest fæle klichéer opløftet til den skinbarlige sandhed om menneskets inderste drøm og væsen. »Det største man kan opleve i livet, er ganske enkelt at elske og blive genelsket«. Som et mantra gentages budskabet, der kan bære både de mest forskelligartede kærlighedssange og en musical, man ellers til at begynde med godt kan synes ligner en overpyntet hore, der vil synke sammen under vægten af sin prangende paryk, sit pudder og sit vulgære pjank. Men efter 'Strictly Ballroom' og 'Romeo & Julie' understreger Luhrman, at han er en af de få instruktører, som har både energien og visionerne til at få en ny slags musik for øjnene og ørerne til at springe ud af lærredet som var det en kæmpelagkage fuld af can-can danserinder. Grandiost spektakel Nicole Kidman og Ewan McGregor er ømme som det elskende par. Hun som den verdenserfarne kurtisane, der mens tid er, mirakuløst formår at lukke kærligheden ind i sit liv. Han som den naive unge kunstner, der må lære om forskellen på den romantiske drøms vægtløshed og den ægte vare udfoldet i timelighedens kød og blod. At ikke mindst McGregors sangstemme er mere menneskelig end sublim, er med til at holde den hårfine balance mellem det artificielle og det ægte, som er den afgørende balancegang i 'Moulin Rouge'. Et grandiost spektakel af en fri fantasi om et på én gang fordums og surrealistisk nutidigt Montmartre, hvor can can, rock'n'roll og »the hills are alive« fra 'The Sound of Music' kan mødes i en film, der både fortjener og kræver at man er vild med den. The Show Must Go On! Og det gør det så overdådigt, så medrivende og så absurd pyntesygt, når instruktøren hedder Baz Luhrman.