'The Raven’ er en spekulativ film, der forestiller sig, at Edgar Allan Poe brugte de sidste fem dage af sit liv på at hjælpe politiet med at finde en seriemorder, der har ladet sig inspirere af Poes historier. Det er i sig selv lidt af en tilsnigelse, men værre er filmens uhomogene blanding af gotisk gys, romantik og ’Saw’-lignende blodigheder.
Filmen tager sin begyndelse, da to kvinder findes brutalt myrdet og politiefterforskeren Emmett Fields (Luke Evans) genkender detaljer fra Poes fortællinger.




























