Lyt til artiklen
Den rodede danske familie med de frække unger, de forvirrede forældre og de tjekkede naboer på villavejen. Man kender opskriften til bevidstløshed fra serieproduktionen af krummer og søsterbørn, der rider dansk film som en velbjærget mare.
Når man ser ’Karlas Kabale’, vil man kunne nikke genkendende til det hele, men samtidig ånde lettet op. For uden at kunne beskyldes for at være stridbar socialrealisme, er ’Karlas Kabale’ et tiltrængt korrektiv til alt det kulørte sukkerstads, der efterhånden udgør 4/5 af de såkaldte ’familiefilm’.
