Hvor gør magthavere af de farligste kriminelle – og hvad sker der, hvis de alle bliver sluppet løs på én gang?
Tanken har plaget/fristet dele af underholdningsindustrien, siden Spartacus anførte sit gladiatoroprør i år 73 f.v.t., dengang Cæsar endnu var en grønskolling.
Nu er effektjægeren Luc Besson og hans studie, EuropaCorp, faldet for fristelsen og har fået to unge irske sci-fi-instruktører til at forsøge sig.
Gidsel for 500 mordvante mænd
Anno 2079 aflægger den amerikanske præsidents datter, Emilie, humanitær kontrolvisit på det topsikre fængsel MS One, en rumstation i kredsløb om Jorden med de 500 farligste kriminelle dysset ned i livslang kunstig søvn i hver sin højteknologiske katafalk.
En af de grimme karle vækkes og skal vises frem – og snart er Emilie (Maggie Grace) og hendes følge gidsler for et halvt tusind brunstige og mordvante mænd i orange ’Guantánamo’-uniformer.
Repetitionernes store mørke
Præsidenten burde nok udslette hele rumstationen, men så ryger hans egen Emilie jo med. I stedet sender han enmandshæren Agent Snow (Guy Pearce) ud på selvmordsmission: Red datteren, om muligt flere. Og så ruller rouletten.
Hindring-overvindelse-hindring-overvindelse som i et videospil af teknologi, fyrværkeri, statisters bratte død og Rambo-typens seje onelinere. Joseph Gilgun er festlig som stjernegal lystmorder. Et lyspunkt i repetitionernes store mørke.
FACEBOOK
