Lyt til artiklen
Jeg var begejstret for Terrence Malicks guldpalmevinder, ’Tree Of Life’, så selvfølgelig er det med spænding, at jeg går ind til efterfølgeren, ’To The Wonder’. Stilen er den samme, kan jeg hurtigt konstatere. Malick forvandler kameraet til et levende øje, der som en ånd svæver over vandene og rundt om personerne.
Men så markant en stil kan hurtigt komme til at virke repeterende og selvparodisk, og det er, hvad der sker for Malick i ’To The Wonder’. Når ’To The Wonder’ ligner billigudgaven af ’Tree Of Life’, er forklaringen enkelt nok, at Malick er nået til et punkt, hvor han kun beskæftiger sig med de største spørgsmål. Meningen med livet og kærlighedens væsen både her og hisset.
