Man har lavet noget rigtigt lort. Man sidder og stikker til aftensmaden. Triller lidt rundt med en dum grønært. Tanken om at få den grønne ært ned igennem spiserøret og videre ned i maven, der er snøret sammen af sort samvittighed, er lige så utænkelig som at skulle sluge et strudseæg eller en seniorfodbold. Kaspar Munk har et klart blik for den slags ting i ’Hold om mig’. Sammen med manuskriptforfatteren Jannik Tai Mosholt demonstrerer Munk stor lydhørhed i forhold til at skildre teenagerens verden med præcision og indlevelse. Der er ambitioner om at gå Nils Malmros i nutidens bede. Hormonerne surrer ’Hold om mig’ handler om en skoleklasse, der er som de fleste andre store klasser. En blandet landhandel i en forstad. Drengene skrydende og pigerne selvsikre udadtil. Begge køn usikre og søgende indadtil.
Hormoner surrer i rundtosset sværm omkring deres vokseværkende kroppe. Kan man ikke klare sig på anden måde, kan man altid spille fremmelig. Typisk kender de unge ikke meget til hinandens virkelighed inden for hjemmets fire vægge. Nogle af eleverne har problemer med uansvarlige, egocentriske forældre, der enten er umodne festaber eller stressede arbejdsnarkomaner. Nogle må tage slæbet. Andre bliver båret på hænder og fødder. Digital sladderkælling ’Hold om mig’ skiller fire elever ud af klassen. Den kloge Sara, der skal klare det hele derhjemme. Som altid laver sine lektier med intellektuelt overskud og samtidig har et godt øje til Mikkel. Louise, som må trækkes med en liderlig mor i sprit, men hævder sig ved at være intrigant og spille på sin seksuelle modenhed.
