Charmen fra den første sjove 2005-film om de tamme vilde dyr fra New York Zoo, der ved en fejltagelse kom til Madagaskar, er godt nok stærkt nedslidt efterhånden af den rovdrift, de udsættes for til discountmarkedet: korte, opskruede og underanimerede tv-episoder om pingvinernes og lemurernes skingre gags.
Men nu altså fuldanimeret for tredje gang til filmbrug er de lige akkurat underholdende, så længe forestillingen varer.
Sjovt og paradoksalt plot
Grundparadokset – vilde dyr, der vil tilbage i zoo’s fangenskab – fører denne gang i hælene på pingvinernes mafiabande (med tilhørende udnyttelse af abernes korrupte fagforening) til Monte Carlo og Rom sammen med en flok cirkusdyr – skarpt forfulgt af en strid mokke fra fransk dyreværnspoliti, med Søs Egelinds imponerende tredobbelte accent (fransk-engelsk-dansk).
Som en del af det tætproppede plot revitaliserer cirkusdyrene (bl.a. den asiatiske tiger Vitali med Zlatko Burics brustne bas) deres show med inspiration fra Cirque de Soleils nycirkus – som jo ellers netop udmærker sig ved fraværet af cirkusdyr.
Her er naturvidenskabelig begrebsforvirring ophøjet til æstetisk hovedretningslinje – og det er nu meget sjovt.
fortsæt med at læse
