Star Wars I bliver bestemt ikke ringere i 3D

Qui-Gon krydser lyssværd med Darth Maul.
Qui-Gon krydser lyssværd med Darth Maul.
Lyt til artiklen

3D giver større rumdybde, så ingen film skulle egne sig bedre dertil end dem, der udspiller sig i det uendelige (?) verdensrum.

Men allerede i 1977, da Lucas første gang erklærede Stjernekrig mod alt finkulturelt smagsdiktatur, skabte han – lige fra introtekstens forsvinden bagud mellem galakserne til trompeternes hyl: da-da-da-DIIIIH-da! – så slående en illusion om dybde, at 3D-teknik egentlig ikke føjer meget nyt til.

Immun for filmteknologiske kneb

Men bevares: Ringere bliver denne første ’prequel’-episode fra 1999 da heller ikke af, at knægten Anakin Skywalker nu nedkæmper Føderationens handelsblokaderumskib i susende, sugende 3D!

Natalie Portman, her porcelænsdronningen Amidala, fik unægtelig mere dybde siden hen i Aronofskys ’Black Swan’, mens Liam Neeson i rollen som Qui-Gon, Obi Wans jedi-læremester, vist er immun over for alskens nymodens filmteknologiske kneb – den mand har nu engang kun to dimensioner.

FACEBOOK

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her