At rigtige venner ej kan købes for penge, har vi længe vidst i Jodle Birges fædreland.
Det er mere overraskende, at der kan komme en stram og velafrundet lille film ud af den visdom, når den veltempererede instruktør af bl.a. ’Frisøsens mand’ og ’Pigen på broen’ forener sig med Daniel Auteuils suverænt disciplinerede, underdrejede skuespil.
Emotionel analfabet
Antikvitetshandleren opdager til sin overraskelse, at han er uden ægte venner, med et distanceret, om end høfligt kuldslået, forhold til selv sin datter og sin kvindelige forretningspartner.
De interesserer grundlæggende ikke denne ellers velfungerende emotionelle analfabet – typen er ikke ukendt!
Et væddemål om at bevise, at han kan fremvise en ’bedste ven’, driver ham i armene på en tilfældig, snakkesalig taxachauffør, næsten alt for godlidende spillet af Dany Boon.
Den mand har et sundt forhold til venskab og ensomhed – men drømmer om at kvalificere sig til den store gevinst i ’Hvem vil være millionær?’.
Smuk bagatel
Auteuils ansigt fascinerer altid, modsætningen mellem hans velforsynede overfladiskhed og chaufførens ægte alvor og lykkedrømme er variant af godt gammelt stof fra eventyr og skæbnefortællinger.
En kostbar, antik græsk vase indgår også i den næsten alt for kunstfærdige tilrettelæggelse af livsanekdoten – en bagatel, men dog en gevaldigt smuk fransk bagatel.
