Mens vi venter på 'Find Nemo 2', som er i produktion, er her et velkomment gensyn med 1'eren, nu bare med tredimensionale dybder og enkelte chokeffekter såsom vegetarhajernes kostelige AAA-møde med efterfølgende tilbagefald, eller altså: fremspring, in your face.
LÆS OGSÅ
Med historien om klovnefisken Marlins tapre odyssé langs den australske havstrøm for at genforenes med sin akvariefangede søn Nemo markerede Pixar sig i 2003 som den ny digitale animations bannerfører efter 1999-gennembruddet med 'Toy Story'.
Der er løbet meget brakvand og efterligninger gennem verdenshavet siden da, men selv uden nyhedseffekten holder den gribende og sjove historie.
LÆS OGSÅ
Andrew Stanton vandt 2008 en Oscar for sin skruporiginale genistreg om affaldsrobotten 'Wall-E' og dens kærlighedsliv, så forventningerne til hans Nemo-2'er er så høje, som havet er dybt - og nu altså kan opleves endnu dybere.
fortsæt med at læse




























