0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Malerisk film om stillestående skønhed bevæger sig ikke ud af stedet

Gilles Bourdos' film om maleren Renoir er betagende smuk, men begivenhedsfattig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pr-foto
Foto: Pr-foto

Fajance. Kameramanden Mark Lee Ping-bins billeder af blødt solskin, ungpigekurver og provençalske landskaber er smukke som et impressionistisk maleri, men rødtoppen i centrum er så irriterende og tom, at skønheden bliver hul.

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Filmen 'Renoir' har et problem.

Filmen handler om, hvordan den alderstegne kunstmaler Pierre-Auguste Renoir i sin sidste tid fik en ny muse, den smukke Andrée Heuschling (Christa Theret), og selv om den i billeder skildrer hendes skønhed – den skønhed, der inspirerede Renoir til at skabe mesterværket? – tegner den et mildest talt uflatterende portræt af mennesket bag den mælkehvide hud og det flammerøde hår.

Gilles Bourdos får ellers tegnet Renoir så fint op, som var det mesterens egne smalle pensler, der gjorde arbejdet; billedet af den sarte gamle mand (spillet af den 87-årige Michel Bouquet), der sidder i kørestol og må få sine gigtplagede hænder bundet ind for at kunne holde på penslerne, men som stadig besidder liv, libido og kunstnerisk energi, er grundlæggende godt, ligesom alene Andrées skønhed er nok til at vække nysgerrigheden til at begynde med.

Skal man tro filmen, har hun intet andet motiv for at være muse for Renoir end sin forfængelighed, og man forstår godt, at husets ældre kvinder – køkken- og tjenestepigerne, hvoraf flere tidligere selv sad model for maleren – foragter hende, som hun spiller primadonna.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere