Fiskekvoternes stramhed og stordriftens nødvendighed klemmer også fiskere og skaber skæbnedramaer længere nordpå i Atlanten end Hirtshals. Derom vidner dette morsomme, men dog navnlig dybt alvorlige slægtsdrama fra den islandske instruktør, der debuterede med den skæve komedie '101 Reykjavik'. Her er let manieret moderne selvironi bare lagt på hylden til fordel for næsten antikke tragediekonflikter - guderne dog skiftet ud med den globale økonomi. Gamle Thordur (Gunnar Eyjólfsson) nægter at nedlægge fiskefabrikken - hans livsværk og hele flækkens sidste levebrød - og sammenkalder sine børn: Skønt den ældste, noget kuede søn blev hjemme og har drevet fabrikken, vil fatter overlade fremtidig drift til den yngste og mere forkælede, som blev sendt udenlands til økonomistudier, men bare har digtet sangtekster. Bitrest er dog slægtens kvinder: Den tidligt misbrugte søster (isnende godt spillet af Gudrun S. Gisladóttir!), plus deres yngre kusine og hendes mor, Thordurs anden kone, der overtog husmorpligterne ved sin søsters, den første kones, død. Eller lidt før? »Alle familier har en hemmelighed«, lød slaglinjen til en dansk dogmefilm, som denne livsfarlige islandske familiekomsammen godt kan ligne. Med Thordurs svigerdatter, fordrukken og liderlig af kedsomhed, samt hans mor, hensynsløst hånsk og morsom under alderens skjold, er dét sagaskrappe kvindegalleri komplet, som yngstesønnens sagesløse franske kæreste kastes ind i. Rå humor leverer også bifigurer som den underfrankerede landbetjent, men stolthed og fordom med tilskud af drabelige druktraditioner bliver en brandfarlig og tragisk cocktail for denne slægt, hvis indavl og tragiske format mest måler sig med familien Ødipus. I korte passager kammer karakterer over i typer og tragedien i melodrama, Stillebækken lurer. Men mest udvikler Kormákur dygtigt sine mange skæbner til et storladent netværk af gensidigt livsfordærv i samfundsudviklingens skrue.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.