Chihiro, en vaks tiårig pige, kvik i pæren og ren af hjertet, har alle chancer for at blive sæsonens stjerne for mere end én aften i danske børnefamilier, og i skoleklasserne, når efterårsferien er forbi. Navnet er jo lidt fremmedartet, og nogle detaljer i tegnestilen skal man også lige vænne sig til, men dét er glemt allerede ti minutter inde i filmen. For her er morskab og spænding, energi og eventyrlighed, plus klar karaktertegning på billedskønne baggrunde - slet og ret 'en tegnefilm for hele familien', som Disney altid annoncerede. I USA distribueres 'Chihiro' faktisk også af Disneystudierne, hvis folk beundrer ophavsmanden helt utilsløret. Hayao Miyazaki, hedder han, og allerede før han sidste år vandt en Berlinguldbjørn og i år en Oscar for 'Chihiro og heksene', blev han dyrket verden over (minus Danmark) for den mere fantasy-episke beretning om 'Prinsesse Mononoke'. Miyazaki er simpelthen blomsten af den store underholdningskunst i den bedste ende af den japanske anime-industri, tegnefilmens forlængelse af de trykte tegneseriers 'manga'-stil. Kæmpeindustrien er underleverandør til animationsstudier over hele resten af verden, men masseproducerer også selv hele film, lige fra sparsommeligt animerede, men spændingseffektive thrillerprodukter som kultfilmen 'Ghost in the Shell' - med en 2'er på vej - til det støjende Pokémonlalleri, som også danske børne-tv-seere er blevet spist af med. 'Spirited away', som titlen lyder på det engelsksprogede verdensmarked, er genremæssigt et romantisk kunsteventyr med groteske nonsens-træk, lige efter bogen hos folk som E.T.A. Hoffmann ('Nøddeknækkeren') eller Lewis Carroll ('Alice i Eventyrland'): Under flytning til et nyt hus farer Chihiro og hendes forældre vild og træder - under datterens velanbragte protester - gennem en tunnel ind i en anden verden. Intetanende tager de voksne for sig af festopdækningen i en restaurant i den mennesketomme forlystelsespark - og forvandles til svin. For at få dem igen må Chihiro overvinde sin angst og dykke dybere ind i denne åndeverden. Her regerer heksen Yubaba, en geskæftig, lavbenet kælling med frisure som Bedstemor And, med tyrannisk vilkårlighed som dronningen i 'Alice i Eventyrland'. Hendes trolddomskraft er stor, og kæmpepersonalet af mennesker, tudser, nullermænd og en enkelt edderkoppe-altmuligmand i fyrkælderen under hendes palads af en badeanstalt er som forheksede i deres feje slaveri. Chihiro viser derimod ægte medfølelse, da hun med vand og sæbe befrier en mudderbanke af en flodånd for årtiers dumpet skrot og skrammel. Chihiro bryder fortryllelsen ved eget mod og mandshjerte - plus hjælp fra ynglingen Haku, der tillige er en flyvende drage, samt heksens godmodige tvillingesøster og modpart! Som i senromantikken kæmper de fire elementarånder - jord, luft, ild, vand - direkte eller gennem vikarer som den melankolske flodånd Nulfjæs. Vidtløftigt lyder det, men stort set målrettet og konsekvent er det, inden for sin egen eventyrlogik. Og usædvanlig charmerende, med sin skrækblandede latterliggørelse af onde ånder og lavkomiske poltergejster. Børn fra skolestart og op vil gyse med og frydes over Chihiros uforsagte livsappetit. Forældre og bedste-ditto vil desuden nyde de udførlige håndtegnede, men digitalt farvelagte baggrunde - med havflader, klippelandskaber og labyrintiske papirvægsbygninger, af konventionel, men enkel skønhed.