'A History of Violence' bygger på en tegneserie. Eller en graphic novel, som de kalder det i Amerika, når det skal være fint. Men uanset hvad man kalder det, så ligner David Cronenbergs nye film altså hverken 'Spiderman' eller 'Sin City'. Tegneserieelementet er langt mere underspillet, men så meget desto mere medvirkende til at fange publikum på det gale ben. Hovedpersonerne er rigtige mennesker - eller i hvert fald amerikanske arketyper - af kød og blod. I to biroller skaber de suveræne skuespillere Ed Harris og William Hurt derimod grafisk slående skurke fra tegneseriernes flade, men skarpt tegnede univers. Som spillet mellem de forskellige slags figurer balancerer også filmen på en knivsæg mellem skæbnedrama og kliché. Det er to slags vold, der mødes i titlen. 'A History of Violence' kalder man det, når en person tidligere har været i politiets søgelys i forbindelse med voldelige episoder. Men titlen har også en mere omfattende resonans. 'A History of Violence' er en historie om vold, der er USA's historie, den amerikanske films historie og ikke mindst historien om de forventninger, man som tilskuer har med i biografen, når det går løs. Når vi uvilkårligt hepper på helten og hans ret og pligt til at se rødt og slå igen. Her sker det i stiliserede og chokerende detonationer. Venlige Viggo Mortensen spiller Tom Stall. En flink fyr og familiefar, der har en kaffebar i en døsig og idyllisk lille provinsby ved navn Millbrook. En skæbnesvanger dag bliver kaffebaren overfaldet af to psykopatiske morderbanditter. I en eksplosion af vold åbenbarer den stille familiefar sig som en handlingens mand. Tom Stall bliver en amerikansk helt. Han bliver et eksempel for sin mobbede søn, der begynder at slå igen i skolen. Konen finder ham lidt mere lækker end før. Medierne tilbeder ham og flokkes. Men det samme gør suspekte typer fra Underverdenen, der hævder, at Tom Stall i virkeligheden er identisk med en morderisk type fra gangstervældets subkultur. En kedelig ka'l, med hvem de har gamle regnskaber at gøre op. Der må vel være tale om en forveksling? Og hvis ikke ... skal vi så stadigvæk holde med helten? Det er en tilsyneladende ret enkel actionhistorie, hvor alle de amerikanske filmklichéer står i kø for at blive udført til punkt til prikke. Men der er hele tiden noget, der prikker til den trygge afvikling af voldsorgiets vante barbari. På den ene side komponerer Cronenberg sit drama med imponerende stramhed. Scenerne i skæbnedramaet præsenteres med samme tørre, afhuggede præcision og uigenkaldelighed, som når der ruller hoveder på en huggeblok. Viggo Mortensen er troværdig - uanset hvem man skal tro, han er! Harris og især Hurt er slibrige på grænsen til det sublimt slimede. Det er en underlig film. Simpel og kompleks, kulørt og kulsort. For meget regulær mainstream-underholdning til helt at passe ind i det fine selskab i Cannes, hvor den var i konkurrence. Men på samme tid mere foruroligende og langtidsholdbar end flertallet af de film, der gjorde sig til af større dybde dér. 'A History of Violence' er en film, jeg nu har set to gange, og det er jeg glad for. For det kan nok være nødvendigt, når man bliver konfronteret med en luns underholdning, der viser sig i virkeligheden at handle nok så meget om dig selv, dine forventninger og reaktionsmønstre. Er det en actionfilm, et skæbnedrama, en tegneserie eller noget helt fjerde? Det er sjældent, man bliver underholdt så kontant og konstant og alligevel stadigvæk er i tvivl bagefter.