Sig navnet: Onkalo. Onkalo er et sted langt inde i den storslåede, finske natur, dybt nede i den klippefyldte undergrund. Onkalo er et gemmested og et glemmested. Her lagres Finlands samlede bestand af atomaffald – resterne af vores afsindige energiforbrug, der med en nedbrydningstid på omkring 100.000 år vil være vores mest langvarige testamente til eftertiden. Eftertiden er modtageren i dette dokumentariske udråb fra den danske kunstner og filmskaber Michael Madsen. Hans ambitiøse film er en blanding af billeddigt og opråb, og lige så vidtrækkende som emnet er filmens tiltaleform, der henvender sig direkte til planetens fremtidige indbyggere. »Jeg er nu på et sted, hvor du aldrig bør befinde dig«, indleder instruktøren selvbevidst sin film. »Onkalo må og skal holde i 100.000 år. Intet menneskeligt har hidtil holdt længere end en tiendedel af det«, fortsætter han, mens han symbolsk holder en tændstik, der langsomt brænder ud og dermed mørklægger billedet. Anno 102010 Der er god grund til pessimisme. For ikke alene er det teknisk vanskeligt at skabe et sikkert og holdbart gemmested til atomaffaldet, der er også hele spørgsmålet om, hvordan fremtidens folk vil se på den enorme undergrundsstruktur, hvis de finder den.
Vil de forstå vores tegn, symboler og sprog? Vil de tro, at komplekset er en form for skatkammer eller gravplads? Og hvad sker der i tilfælde af krig, klimaforandringer og en kommende istid om cirka 60.000 år?
