Hvordan ser 200 millioner dollar ud? Sådan her.
Det er svært ikke at tænke den tanke i mødet med Sam Raimis stort anlagte ’Oz the Great and Powerful’, der fortæller forhistorien til ’Troldmanden fra Oz’ om, hvordan troldmanden ankom til Smaragdbyen og indtog tronen i det eventyrlige land.
Bagstræberisk
Efter en opfindsom intro, der leder tankerne i retning af Hitchcocks faste introdesigner Saul Bass – tænk, hvad han kunne have fået ud af 3D! – blænder Raimi op for en sort-hvid prolog, der præsenterer troldmanden (James Franco), en plattenslager i et omrejsende cirkus, der efterlader sig mindst et knust pigehjerte i hver en by.
En-mandsdrama er som 'Trainspotting' i ørkenen
En dag bliver han suget ind i en skypumpe, og vupti vågner han op i farver i det fortryllede land Oz, akkurat som Dorothy gjorde det i Victor Flemings ’Troldmanden fra Oz’ i 1939.
Med undtagelse af 3D er ’Oz’ en radikalt bagstræberisk film, der drømmer sig tilbage til tidligere tiders filmkunst i form af både franskmanden Méliès’ helt tidlige eventyrfilm og af eskapismen i Hollywoods guldalder.
Økonomiske spekulationer
Bag billedernes overdådighed ligger historien om en selvisk mand, der skal lære selvopofrelse, men den del af filmen kniber det til gengæld mere med.
Ganske vist er L. Frank Baums bogserie om troldmanden, Dorothy og de tre hekse (her spillet af hollywoodskønhederne Michelle Williams, Mila Kunis og Rachel Weisz) allemandseje i USA, og Flemings film er efter sigende den mest sete film i hjemlandet, men for et europæisk publikum får historien hverken vinger som eventyrlig fabel per se eller som meningsfuld metafor for nutiden.
LÆS OGSÅ Michael Jacksons 16-årige søn bliver tv-vært
I det lys bliver filmens effektmageri også underligt overfladisk.
Filmen forstenes i sin kunstige skønhed og bliver aldrig hverken morsom, magisk eller uhyggelig. Det forsvinder i spekulationen, den økonomiske altså.
I sidste ende handler filmfortryllelse ikke om formuens størrelse, men om fantasiens og fortællelystens.
fortsæt med at læse
