Dramaet ligger i detaljen og de personlige relationer, ved vi – også i politik.
Men alligevel: at gøre de allieredes sejr i Anden Verdenskrig til resultatet af en vellykket skovtur med hotdogs – dét er nok at strække synspunktet lovlig langt.
Ikke desto mindre er det, hvad ’Hyde Park on the Hudson’ prøver.
Filmen om Franklin D. Roosevelt, en af verdens afgjorte nøglefigurer op til Anden Verdenskrig, er fuld af charmerende detaljer, smukke billeder, pudsige og/eller gribende situationer. Så fuld, at det næsten får os til at tro, at en krise i præsidentens udenomsægteskabelige sexliv og en efterfølgende skovtur blev afgørende for verdenskrigens forløb. Forklaring følger:
Her er ingen new deal
Franklin Delano Roosevelt var USA’s præsident 1933-45 og efter manges mening den hidtil vigtigste i embedet ved siden af Washington og Lincoln.
Hvorfor han var det, aner vi lidt af i en stump af en radiotale – måske en af hans berømte ’kaminpassiarer’ – om at få hjulene i sving med offentlige arbejder: new deal blev kuren imod Depressionens selvforværrende arbejdsløshed. Men skønt punkterede kreditbobler, banklukninger og kriseløsninger mildt sagt igen er aktuelle, er det ikke emnet i filmen her.
Filmaktuelle fader Abraham er evigt aktuelUd over Det Hvide Hus havde præsidenten et mere privat hjem ved Hudsonfloden i staten New York, benævnt Hyde Park ligesom London-anlægget.
Dét navnesammenfald er da noget rod, synes den britiske dronning – ligesom det meste andet i USA, for resten. Hun og især hendes stammende mand, kong George VI (ham fra ’Kongens store tale’), aflægger for første gang siden Napoleonskrigene britisk kongebesøg hos en siddende amerikansk præsident.
LÆS ANMELDELSE
Konservativ Oscar-vinder er helt igennem tidløs filmkvalitetBogstaveligt siddende: Roosevelt blev lam i begge ben i 1921, så her i 1939 møder vi ham i kørestol.
Eller rettere: Her møder hans kusine Daisy ham. Hun er historiens fortæller og anden hovedperson. Tilkaldt til sin regerende grandfætter som tiltrængt upolitisk selskab: »Vil du se min frimærkesamling?«, indleder han faktisk! Modsat flere af os har han endda et album, med mærker fra Etiopien og Hitlers Tyskland, og det er så, hvad vi konkret hører til resten af verden.
Vil du smage min hotdog?
Præsidenten har nemlig travlt med at bage på sin pæne, lidt uanselige kusine, der ellers var godt på vej til at gå i frø som husholderske for en tante.
Laura Linney tænder præcist og diskret den indre glød hos denne wallflower i uventet blomstring. I den præsidentielle cabriolet med indbygget cigaretautomat – hvor der er ild på cigaretten, når den kommer ud! – kører de to nu ud i det billedskønne landskab, mens han ruller charmen ud.
Bill Murrays charme, vel at mærke!
Aldrig har den skuespiller været lunere i betrækket end her: myndig, men mild; vittig, men vemodig; ukueligt klynkefri og dog med hjælp behov. Daisy er solgt! Og det er åbenbart ikke alt fra præsidentens talje og ned, der ikke fungerer.
Vi under dem det begge – for hjemmet ved Hudson er ikke just idyl.
Præsidentens mor herser og regerer – det er egentlig hendes hus – og Eleanor, the first lady, har travlt med sine lesbiske veninder i et andet hus. Kong George (en vældig god Samuel West) og hans Elizabeth fra England (Olivia Colman er mindst lige så god) er totalt paf over menageriet.
En fuldmånenat går det helt agurk, og næste dag er der uformel picnic med indianertrommer og grillede hotdogs, som især the Queen er så krænket over, som var hun Marie Krarup udsat for maori-velkomst. Men netop med det uformelle bryder præsidenten isen om den kejtede, usikre konge, som ser sin mission lykkes: en forståelse med USA om bistand i Englands krig mod Tyskland.
Politisk privatliv
Stive briter og uformelle amerikanere er som bekendt ikke hele billedet af optakten til en verdenskrig!
Men den politiske skitse overbeviser om personrelationers betydning og tjener som baggrund for den anderledes private historie om en lammet præsidents – viser det sig: systematiske – sidespring.
Hvad de sidespring rager os? Intet – hvis ikke Laura Linney og Bill Murray med helt fortryllende, oscarværdigt skuespil havde forvandlet dem til en charmerende, overrumplende skærsommernatsdrøm om politisk privatliv.
fortsæt med at læse
