Føj, hvor havde jeg bange anelser, inden jeg skulle se denne nye danske spillefilm om Dirch Passer. Jeg anså det for en næsten umulig nød at knække.
Hvordan skulle man dog fremstille Dirch Passers særegne fysik, mimik og frasering, uden at resultatet ville blive enten tåkrummende overgearet eller sørgelig blegt i sammenligning med originalen? Så det er med nogen forbløffelse, jeg konstaterer, at ’Dirch’ fuldstændig har overvældet mig.
