Historien er hørt før, actionsekvenserne er langt fra uforglemmelige, og alle figurer er utroværdige i Dean Parisots actionkomedie, der som titlen antyder er en fortsættelse til filmen ’Red’ fra 2010.
LÆS ANMELDELSE Bruce Willis' grå guld skyder de unge på plads
Alligevel er der noget befriende ved ’Red 2’, der lykkes med noget, mange andre film i samme genre end ikke forsøger: at lægge velskrevne replikker i munden på erfarne og vaskeægte veloplagte skuespillere.
Så går det vilde ridt
Veloplagtheden bemærker man allerede i filmens åbningsscene, hvor den pensionerede CIA-agent Frank (Bruce Willis) er på indkøbstur i byggemarkedet med sin hustru Sarah (Mary-Louise Parker), som faldt med et brag for den hårdkogte actionmand i den første film og nu keder sig over deres rolige, småborgerlige tilværelse.
Derfor bliver hun fyr og flamme, da Franks gamle kollega Marvin (John Malkovich) lokker med en ny opgave.
Frank afviser ham, men der går ikke længe, før han indser, at han må tage kampen op mod de gamle fjender endnu en gang – for verdensfredens skyld, intet mindre – og så går det vilde ridt mod Paris, London og Moskva.
Gamle kendinge
Frank og Marvin er ganske vist gamle, men deres dræberinstinkt fejler ikke noget, og kuglerne fyger om ørerne på trekløveret, der møder gamle kendinge som britiske Victoria (en frydefuld Helen Mirren), russiske Katya (Catherine Zeta-Jones) og den gakkede atomprofessor (Anthony Hopkins).
Hurtigere end kuglerne er dog de rappe replikker, der falder med timing og elegance, som da Frank fortørnet udbryder »Har du givet hende en pistol?«, da han ser, at Sarah efter få minutter i selskab med Marvin er blevet bevæbnet.
»Det er Amerika. Alle andre har en pistol,« lyder svaret. Og Hopkins’ figur præsenteres som »en dødens da Vinci, en rockstjerne inden for masseødelæggelsesvåben«.
Hurtigt glemt
Dean Parisot, der har overtaget instruktørstolen fra Robert Schwentke, får med andre ord det bedste ud af det middelmådige oplæg, og grinene er mange og gode omend noget kortvarige i denne uhøjtidelige, men helt igennem veloplagte og velspillede actionkomedie, hvor alle spillere giver den hele armen og ikke mindst John Malkovich og Helen Mirren demonstrerer, at alder ikke er en hindring for henholdsvis syreskæv komik og sexet actionkvindelighed.
Det er en film, der er hurtigt glemt, men sætter sig i kroppen som et skævt smil – eller som de siger i filmen:
»Hvad der sker i Kreml, forbliver i Kreml«.
fortsæt med at læse
