Da menneskene i deres arrogance ville bygge et tårn, der var så højt, at det kunne nå op til himlene, slog Herren dem med forskellige tungemål.
Da tømrerne og murerne pludselig ikke længere kunne forstå hinanden, måtte byggeriet, der skulle guddommeliggøre mennesket, opgives. Folket blev til mange folk. Og siden har der været en fandens ballade. Kævl og strid på tværs af sprogbarrierer og kulturkløfter. Babel er en gammeltestamentlig myte, der har fået en ny påtrængende betydning i globaliseringens, internettets og kaosteoriens tidsalder. For nu kommer vi hinanden ved, hvad enten vi vil det eller ej. Så vi er pinedød nødt til at overvinde den babyloniske forvirring, hvis vi vil klare skærene. Alejandro González Inarritus ’Babel’ er noget så sjældent som en film, der i selve sin sammensmeltning af form og indhold leverer et centralt tidssvarende udsagn. Samtidig er ’Babel’ filmen, hvor Inarritus karakteristiske fortælleform finder det indhold, der giver den egentlig mening.
