Den navnløse familie i Far til fire-filmene får nye naboer, da en japansk familie af far, mor og enebarn flytter ind i naborækkehuset. ’Kan I forstå, hvad de siger?’ spørger Far (Niels Olsen) sine børn, da de første gang hilser på naboerne (som for øvrigt taler glimrende dansk med bare en anelse accent), og det sætter tonen for filmens kulturmøde. ’Far til fire – på japansk’ handler om venskabet mellem Lille-Per (Kasper Kesje) og nabodrengen Shin (Miki Berg Takagi Andersen), og i forhold til Claus Bjerres tre foregående Far til Fire-film spiller Pers søskende Søs, Mie og Ole en langt mindre rolle.
Det klæder universet med et skarpere dramatisk fokus, men på den anden side bliver de tre reduceret til flade statister i roller, der i forvejen er utaknemmeligt uudfoldede. Og det lægger et vist ansvar på den endnu meget unge Kesje, som dog heldigvis er vokset med opgaven og viser nogle nuancer, man ikke havde turdet håbe på. Pinlig Onkel Anders Hvis man vil retfærdiggøre at holde liv i den forlorne Far til fire-familie i det 21. århundrede, skal man turde bruge familien som petriskål for nogle relevante samtidsemner, som kan formidles i børnehøjde.
