Der sidder de så på deres faste restaurant på den ugentlige mødeaften i triumviratet Merchants of Death (MOD/Dødens købmænd) og diskuterer, hvem der egentlig repræsenterer den største dræber. Sprut og våben kan gå hjem at lægge sig, kan de. Cigaretterne er med 1.200 daglige ofre den foretrukne lokkemad, når Manden med Leen høster i Amerika. Derfor er Nick Naylor (Aaron Echkart) den mest forhadte af de tre spindoktorer og lobbyister for henholdsvis spritfabrikanterne, våbenindustrien og tobakkens matadorer. Og derfor er det ham, der fokuseres på, i Jason Reitmans kostelige debut, 'Thank You for Smoking'. En film, der formår at vade lige ind i spindoktorernes konsultationer med noget så ret beset umorsomt som tobakkens farer uden at vise os bare skyggen af en løftet moralsk pegefinger. At gøre grin med to højaktuelle, men ikke just morsomme emner er i sig selv en bedrift. Og takket være fremragende replikker og nogle scener, der er så sjove som sketch i en komedie af bedste karat, lykkes det for filmen at være stærkt underholdende på kynismens bekostning og give sit publikum lov til at tage stilling. Det er ganske godt klaret af en komedie, der hellere vil flirte og lege med moralske dilemmaer end gå psykologisk i dybden med sine karakterer. Jason Reitman, der er søn af Ivan Reitman - manden bag 'Ghostbusters' - har baseret sin debut på en bog fra 1994. Kender den ikke, men hvis den bare er tilnærmelsesvis så morsom som filmen, bør man nok få den læst. Central i historien er Nick Naylor, spillet med stor solidaritet af Aaron Eckhart, der ser ud til at nyde at udlevere denne moderne variant af en glat brugtvognsforhandler med energi og charme. En mand, der har ladet sig fange ind af sit eget spin, kampen om de argumenter og den fremtoning, som på tv er langt vigtigere end sandheden. Hvorfor har han solgt sin eventuelle samvittighed til tobaksindustrien? Vi ved det ikke helt og får det heller aldrig at vide, bortset fra at 90 procent af menneskers liv dikteres af, at man skal betale boliglånene, som Nick Naylor udtrykker det. Man kan blot læne sig tilbage i biografstolen og nyde spindoktorens skruppelløse charme. Han tørrer sine modstandere, ledet af en slipseklædte senator med sandaler på fødderne, udleveret diskret og med spids ironi af William H. Macy, og tager så sin 12-årige søn med til Los Angeles. Her møder de en asiatisk inspireret idémand, der skal få cigaretterne tilbage i spillefilm i Hollywood. Det er her i parodien på groteske Hollywoodtyper, at filmen - trods alt - kommer til at overdrive sine egne virkemidler. Vi kommer dog hurtigt tilbage på sporet, takket være en for Nick Naylor skæbnesvanger affære med den ærgerrige journalist Heather Holloway (hængt til tørre som sødt blomstrede trusser af den nye fru Tom Cruise, Katie Holmes). Da kan ikke engang den trofaste støtte, tobaksmagnaten Kaptajnen (Robert Duvall), redde sin mønsterelev udi kynismens kunst. Karrieren går op i røg, og Nick Naylor har kun sine møder med vennerne i logen for 'Dødens købmænd' tilbage. De er til gengæld filmens morsomme livlinje med skønne Maria Bello og pokerfjæset David Koechner i glimrende biroller. Kollegerne ender naturligvis med at redde manden med de næppe tilfældige initialer N.N. fra den definitive nedtur. Den eneste advarsel, man bør skrive på denne film, er, at man måske kan grine sig til en mavepine eller trillende tårer. I hvert fald kan undertegnede ikke mindes en så konsekvent morsom og begavet komedie fra Hollywood og omegn, der formår at udstille begge sider af den politiske vandgrød så fornemt. Det er os, der takker for Røgen og Spøgen.