»Kæreste Einstein, rækker jeg ud efter noget, som er uopnåeligt?«, skriver pigen Sepideh i sin dagbog, hvor hun altid henvender sig til sit afdøde fysikerforbillede.

På væggen i hendes teenageværelse hjemme i den lille by Sa’adat Shahr syd for Teheran hænger et portræt af Albert Einstein på væggen.

Også hendes andet store forbillede, den kvindelige iranske rumrejsende Anousheh Ansari, har plads i hjertet og på tapetet hos Sepideh, der bor sammen med sin mor og sin bror.

Tæt på stjernerne
Hendes far er død. Savnet er stort, og rollen som patriark er overtaget af onkler, der med en blanding af skepsis, modvilje og opgivende skuldertræk følger pigens normstridende adfærd.

Når mørket falder på, tager Sepideh trods familiens modstand ud til en bakketop med sit teleskop for sammen med unge mænd fra omegnen at kigge på de stjerner, hun drømmer om at komme tættere på.

Sepideh vil være astronaut. For at blive det skal hun på universitetet og prioritere uddannelse højere end noget andet. Det gør hun så.

Selv om familiens økonomi er elendig, og dens traditioner, ikke mindst for piger, peger i en anden retning.

Generationsbrud
Fra den flotte fotografering til den medfortællende klipning og instruktørens iagttagende i stedet for kommenterende fortællemåde er ’Sepideh’ en dokumentarfilm, der fuldstændig gnidningsløst tager sit publikum med på en rejse.

Uvilkårligt løftes man ind i historien om en genkendeligt generationsbrydende, men overraskende viljestærk og modig pige.

Det er ikke blot forventninger fra familiens voksne mænd, hun reagerer på. Undervejs i filmen træffer kloge Sepideh også valg, der tvinger hende til et opgør med fysiklæreren Kabiri, som ønsker, at hun skal blive i den lille by.

Både den relation og hendes forhold til en yngre mand får i filmen mulighed for at udvikle sig over tid.

Det samme gør hendes ambition om at blive astronaut.

Udvikler sig i ro og mag

Fire år har ’Sepideh’ været undervejs, og man fornemmer, at uden den tålmodighed fra instruktørens, filmholdets og også Sepidehs side var kun en flig af historien blevet fortalt.

Sådan et langt, sejt træk var aldrig gået inden for tv-dokumentar eller anden hurtigere arbejdende journalistik.

LÆS OGSÅ Iran sagsøger Hollywood for filmen 'Argo'

I tilfældet ’Sepideh’ er langmodigheden afgørende for, at handlingen får lov til at udvikle sig. I ro og mag.

Med vilde, stædige Sepideh som midtpunkt.

fortsæt med at læse

Iran kan være på vej tilbage til det gode selskab