Bruce Beresfords film om den kinesiske balletdanser Li Cunxin fortæller en utrolig og sand historie, som baserer sig på Lis selvbiografi. Den fantastiske historie tager sin begyndelse i 1970’ernes Kina, hvor en ung dreng vokser op som sjette søn i en flok af drenge.
Da udsendinge fra partiet besøger hans landsby på udkig efter særlige talenter, udpeger hans lærerinde ham, og han må rejse tusindvis af kilometer fra sin familie til Beijing og der begynde på benhård ballettræning.






























