.JPG)
.JPG)
Rumænske og iranske film slæber i disse år ikke så få store priser hjem.
Der er markante fællestræk mellem de to filmlande. Det er film lavet med små budgetter, som uden udvendige virkemidler fokuserer på et afdæmpet, højspændt drama, hvor den nære hverdagshistorie samtidig spejler forholdene i samfundet.
’Mor og søn’ af rumænske Calin Peter Netzer er i så henseende en typisk rumænsk film. Den vandt Guldbjørnen i Berlin, og den gjorde det med håndholdt kamera og uden underlægningsmusik.
LÆS OGSÅ Rumænsk film løber med årets Guldbjørn
’Mor og søn’ er et drama om forholdet mellem en dominerende mor og hendes voksne søn, der kæmper for at løsrive sig. Cornelia (af onde tunger kaldet Controlia og fremragende spillet af Luminata Gheorghui) har siddet tungt på sin søns liv.
Enebarnet Barbu er nu en lidt vranten og handlingslammet mand omkring de 30.
Involveret i et forhold med den enlige mor Carmen, som Cornelia selvfølgelig ikke synes er god nok til hendes guldklump. Så langt, så klassisk.
I armene på sin narcissisme
Men moderdyret Cornelia er samtidig en dybt forfængelig kvinde, der er voldsomt optaget af at holde sig ung og smuk.
Man aner skyggen af en forskruet kærlighedshistorie, hvor sønnen har været det trofæ, der har holdt Cornelia ung. Nu hvor han har forsøgt at løsrive sig, har hun kastet sig i armene på sin narcissisme.
Når hun danser med sin tamme bjørn af en mand, danser hun desperat selvopslugt med sig selv.
Da Europa kom til BalkanHistorien tager en voldsom drejning, da Barbu kører en 14-årig dreng ihjel.
Barbu har kørt alt for stærkt, men det skeler Cornelia ikke til. Hun sætter øjeblikkelig alle sejl til for få ham fritaget for al anklage.
Som medlem af den nyrige elite i et bundkorrupt Rumænien er der mange snore, der kan trækkes i, og mange hjul, der kan smøres.
Især hvis offeret tilhører de fattige.
Gennemsyrende korruption
Moderkærligheden tøver ikke og rykker ud med hylende sirener. Og benytter sig af et øjebliks forsvarsløshed til atter at rykke ind i sønnens liv.
Mor-søn-forholdet er samtidig en subtil skildring af mekanismerne i et samfund, hvor korruption gennemsyrer alt.
Hvor den langsomt afdækkede pointe er, at de menneskelige relationer som konsekvens bliver lige så korrupte. Præget af bestikkelse, forfængelighed, hensynsløshed og social narcissisme.
LÆS OGSÅ Østeuropa vandt stort på Berlinalen
Den mangel på indlevelse og medfølelse, hvormed den pelsklædte Cornelia ringlende af smykker kommer anstigende til ulykkesstedet i sin BMW, er isnende.
Men var filmen blevet her, var den endt som social indignation.
Calin Peter Netzer vil noget mere med sin fortælling og har derfor skabt en film, som med sin spejling af sjæl og samfund tåler sammenligning med Cristian Mungius guldpalmevinder '4 måneder, 3 uger og 2 dage’.
fortsæt med at læse
