Filmindustriens farlige rumvæsener er jo stort set - bevidst eller ubevidst - forenklede spejlbilleder af os selv:
Grådighed og brutalitet, universel ekspansionstrang som følge af ressourceknaphed på en trang planet osv.
Ligeså i denne besynderlige cocktail af alien-, action- og drengerøvskomedie om nogle grimme og livsfarlige rumvæseners invasion af Jorden via det ludkedelige amerikanske provinshul Glenview.
Når den pligtopfyldende kontrolfreak Evan, i Ben Stillers lille anspændte skikkelse, ikke har travlt med at prøve at gøre sin kønne kone gravid, bestyrer han flækkens discountsupermarked, hvor de natlige uroligheder overgår dem i 'Nat på museet': Her ligger nattevagtens blodige lig tilbage om morgenen, og huden er flået af ham!
De lokale strømere er ikke for skarpe, så Evan stifter en neighbourhood watch, deraf titlen.
LÆS OGSÅ
Desværre er de andre tre medlemmer af det selvbestaltede vagtkorps - tårnhøje Vince Vaughn, undersætsige Jonah Hill og eksotisk commonwealth-britiske Richard Ayoade - ikke just eksempler på modenhed, erfaring eller målrettethed.
De ser det som en genvej til øl, fisse og hornmusik eller i hvert fald fælles drengedrømme om det. Mens nye dødsfald indtræffer.
Vanvittig spejderpatrulje
Trods Ben Stillers sammenbidte kamp for at holde spejderpatruljen fokuseret fører de tre andre gutters private dagsordener, ikke mindst at få noget fremmed og forhindre Vince Vaughns teenagedatter i at få det - nok så bekvemt gennem et par lokale bikini- og swingerorgier.
Typisk tillægger gutterne de fremmede væsener al deres egen primitivitet, og en aflivet alien afstedkommer ekstatiske og obskøne fotoseancer i de store drenges lille klub.
Disse gråslimede grimrianer, der bevæger sig gennem kælderskakter og buskadser som natterovdyr og samtidig behersker en slags lasersuperteknologi, har sendt deres fortropper til Glenview for at bruge den nyflåede menneskehud til at forklæde sig som jordboer, så paranoiaen blomstrer. . .
Nej, denne særlige cocktail af 'Ghost Busters', 'Body Snatchers' og 'Tømmermænd i..'-filmenes mandefællesskab er for vanvittig at referere - og at overvære!
Besat af fiks idé
Absurditeterne kan udspringe af bagmændenes baggrund: Instruktør Schaffer er ikke mindst kendt fra de digitale grin i 'Saturday Night Live', og producer Shawn Levy var instruktør på spekulationsfarcer som 'Nat på museet' og Steve Martin-versionen af 'Pink Panther'.
Medforfatter Seth Rogen (der ellers spiller så fint afdæmpet i den aktuelle 'Take this Walz') var den kiksede selvfejrende superhelt 'The Green Hornet', der unægtelig gør sig bedre på tryk end som tegneserie.
LÆS OGSÅ
Tilsammen virker de besat af den fikse idé, at groteske figurer og scener, der går an i tegnede glimt, partout skal virke lige så morsomt i live action spillefilmlængde. Mig har de ikke overbevist.
American pie-syndrom
Men i kernen af den enfoldigt gennemkalkulerede komedie ligger også et bevidst og interessant selvportræt af (den amerikanske?) gennemsnitsmands kroniske pubertetstilstand:
Almagtsdrømme om zipless fucking kombineret med angst for alt fremmed og for ikke at slå til i forplantning og yngelpleje.
En art nationalt American pie-syndrom, hvis goodie pal-selvbillede her krakeleres af Hill-figurens uniformsliderlige skabsfascisme, Vaughns affejende broderskabshygge og Stillers indeklemte lov og orden-fetichisme.
Dét er ikke nytårsløjer - det er fand'me uhyggeligt!
fortsæt med at læse
