En af de få faktuelle (og absolut frugtesløse og overhørte) indvendinger mod det festlige fjerorgie i ’Rio’ i 2011 var, at så mange forskellige fuglearter lever der slet ikke i Brasiliens største by – de fleste hører til inde i landet, f.eks. langs Amazonas-floden.

Som om vi skulle til eksamen i zoologi?! ’Ice Age’-instruktøren Carlos Aladanha er vant til at se lidt stort på, hvor og hvornår hvilke dyr har levet samme sted; men i ’Rio 2’ sender han så alligevel sin familie af blå papegøjer ud i junglen, hvor de egentlig stammer fra.

Menneskeskurke og territorialstridigheder

Det er godt nok nytårsaften i Rio, men Blu, den satte pappa-gøje (undskyld!), og hans nok så naturnære mage, Jewel, plus deres tre små næbbede blåskollinger hører, at ’deres’ mennesker, zoologen Tulio og hans Linda, ved den store flods bredder har fundet spor af papegøjearten, der er Jewels slægt.

Så de går på vingerne, selvfølgelig fulgt af deres ny byvenner, en streetwise kanariefugl, en korpulent kardinal og en tøffelhelt af en tukan. Men også forfulgt af deres fjende, en hævngerrig gammel kakadue med en giftfrø og en myresluger som håndlangere!

Plottet unddrager sig rationelt referat, men omfatter også menneskeskurke samt territorialstridigheder mellem junglens blå papegøjer og nogle røde artsfæller, vistnok en lokal brasiliansk hentydning.

Der går lidt rigelig sightseeing i turen gennem Brasilien, og desværre omfatter Saldanhas Disney-inficerede ambitioner også ideen om, at en tegnefilm skal bryde ud i sang og – i dette tilfælde – formationsflyvning af vingede skabninger i alle regnbuens farver. Men meget skal være ham tilgivet på grund af hans gode humør og friske dialog – og så er han trods alt en af fædrene til overlever-egernet i ’Ice Age’!

fortsæt med at læse

'The Amazing Spider-Man 2' er en fornøjelig 3D-svingtur