Der er noget dybt fascinerende ved den måde, en lokal filmtradition kan blive ved med at være frugtbar på. Det gælder i Iran, og det gælder i Storbritannien med den britiske socialrealisme, som – det meste af tiden kærligt – bliver kaldt køkkenvaskrealisme.
Her tog instruktører som Ken Loach og Mike Leigh fat i en allerede stærkt forankret tradition og gjorde den for alvor tidløs og langtidsholdbar.
.jpg)
.jpg)




























