En militærstøvle plantet oven på en ung mands ansigt. Munden er tapet til med gaffertape. Ved siden af ansigtet ligger en anden mands nøgne fod ubevægelig. Ladvognen skrumpler af sted. I lang tid. Uvisheden omkring, hvad der foregår, camouflerer kun nødtørftigt visheden.
Langsomt udvides horisonten i ’Heli’s åbningsscene. En forræderisk smuk dag er ved at gry over de to unge mænd og deres vogtere. De kommer til en sovende landsby. En grim betonbro spænder som en improviseret galge over den støvede vej. Der er jokes i luften.
Den brutalt enkle indramning af billedet og begivenheden er typisk for den mexicanske instruktør Amat Escalante i hans debutfilm, ’Heli’, der indbragte ham instruktørprisen i Cannes for et år siden. At det var fortjent, bliver jeg endnu mere overbevist om ved gensynet med ’Heli’.
Kold og varm
En æstetisk stramt styret realisme, hvor hver eneste scene synes defineret med mesterfotografens klare blik, giver dramaets pågående autenticitet en afgørende filmkunstnerisk dimension.
’Heli’ er en på en gang djævelsk isnende og hverdagsagtig varm film om en ung mands ulige kamp for, at han og hans familie skal leve som ordentlige mennesker midt i narkokrigens Mexico. I en afstumpet verden af kriminel ondskab og korruption, hvor afhuggede hoveder og legemsdele rutinemæssigt lægges ud på YouTube.
Heli bor trangt med sin kone og deres lille datter samt Helis far og lillesøster Estela. Efter en ubrugelig studentereksamen knokler Heli som natarbejder på den nærliggende bilfabrik. Skolepigen Estela er en ’barnekvinde’ på 12 år, der i hemmelighed er involveret med den 17-årige soldat Beto.
Bestialsk vold
De to pønser på at stikke af og blive gift. For at finansiere flugten rapser Beto adskillige kilo kokain, som korrupte politisoldater har stukket til side, mens man med gevaldige trut i pr-trompeten afbrænder tonsvis konfiskeret hash og kokain.
Heli finder narkoen, Beto har skjult i familiens hus. Han handler retskaffent. Skiller sig af med narkoen. Hvorpå helvede bryder løs. Et chokerende realistisk og nonchalant helvede, man ikke har lyst til at være vidne til. En sadistisk afstraffelsesscene udført af unge narkoforbrydere med døde og døsige blikke må få det til at vende sig i enhver. Og det er meningen.
Volden omkring narkokriminaliteten i Mexico er uhørt bestialsk og rystende omfangsrig. Uden at spille på en eneste sentimental streng følger Escalante den arme Helis rejse ind i en kun alt for hverdagsagtig underverden. I et land, der tilsyneladende er dømt til at dyrke døden på så mange makabre måder.
fortsæt med at læse
