I en forbløffende stor del af filmen om ham retter Donald Rumsfeld sin opmærksomhed direkte mod kameraet med et helt tomt blik og alligevel en bredt smilende mund, hvorfra der kommer en blanding af holdningspræget gengivelse af USA’s nyere historie og rent nonsens pakket ind som dybsindig lommefilosofi.

’The Unknown Known’ kalder den oscarbelønnede dokumentarist Errol Morris sit Rumsfeld-portræt med et citat fra en del af det mere berømte vrøvl, den mildt sagt indflydelsesrige politiker har sagt både til offentligheden og i et af de over 10.000 notater, han gennem en karriere begyndende under Vietnamkrigen har begavet sine kolleger, sine ansatte og sin eftertid med.

Krigens hovedarkitekt

Donald Rumsfeld var første gang forsvarsminister fra 1975 til 77 under præsident Gerald Ford. Anden gang havde han posten under George W. Bush fra 2001 til 06.

Da var han en af hovedarkitekterne bag Irakkrigen, og fra den periode stammer hans udtalelse om, at fravær af bevis ikke er bevis på fravær, hvilket oversat til menneskesprog vil sige, at man kan retfærdiggøre enhver handling på baggrund af sin egen forestilling om, hvad der foregår.

Så forestiller man sig, at der er masseødelæggelsesvåben i Irak, og har man magt til det, kan man uden at have bevis for de våben gå i krig.

Selvbedrag

Hvor den nu 81-årige Donald Rumsfelds egne memoer i bedste fald kan gøre forskere klogere på hans handlinger, så kan Errol Morris’ film om ham vedkomme enhver med interesse for USA’s nyere politiske historie og i særdeleshed det psykologiske selvbedrag bag Irakkrigen.

Med hensyn til det sidste er ’The Unknown Known’ uhyggelig stærk.

I Errol Morris’ mest kendte film, ’The Fog of War’ fra 2003, var Robert S. McNamara en mere reflekteret hovedperson, end Donald Rumsfeld er. I ’The Unknown Known’ glider Rumsfeld bare af på Morris’ spørgsmål.

Instruktør tydeliggør hulhed

I sammenligning med ’The Fog of War’ er Errol Morris måske netop derfor mere til stede i ’The Unknown Known’ med sine spørgsmål. Et af Morris’ kendetegn som dokumentarist er ellers, at han nødig blander sig i publikums tolkning med sin stemme. Her er det imidlertid hans spørgende stemme, som tydeliggør hulheden i Rumsfelds svar.

Derudover er det i ’The Unknown Known’ optakten til Rumsfelds mest fatale position som forsvarsminister under Irakkrigen, der sandsynliggør fortællingen om et menneske, der vil gøre hvad som helst for magt, negligerer, at han er i stand til at fejle, og formår at sno sig hele vejen hen til at blive strategen bag USA’s beslutning om at gå i krig uden om FN.

I dag er Donald Rumsfeld en ualmindelig velholdt ældre mand. Med en skræmmende velbevaret evne til selvovervurdering. Det giver god mening at se Errol Morris klæde ham af.

fortsæt med at læse

Stone: Bush har degenereret den amerikanske drøm