En følsom moderne fyr med bløde værdier ville næppe have haft de helt store chancer i Det Vilde Vesten, hvor en mand var en hård hund, hunden blev bidt af klapperslanger og alting bare så møghamrende brutalt og ulækkert, at man skulle tro, det var løgn.

At konfrontere John Waynes eventyrverden med et moderne realitetstjek er ikke nyt. Mel Brooks gjorde det for 40 år siden kosteligt med ’Sheriffen skyder på det hele’ (’Blazing Saddles’).

Brooks ’lavede en Django’ mange år før Tarantino ved at introducere en sort sherif og holdt så en uhøjtidelig fest med prutter og patter. Også komikeren Seth MacFarlane synes det med prutter, afføring og liderlige dyr og mennesker er en væsentlig tilføjelse til John Fords testamente.

Standupforestilling om Det Vilde Vesten

Brooks havde timingen på sin side. Han skød respektløst på det hele som en slags konklusion på sin tids mere alvorlige afmytologisering af western-genren. MacFarlanes film har ikke samme timing, hvis man ser bort fra det spredte genreskyderi, der bl.a. giver sig udslag i Kristian Levrings ’The Salvation’.

’A Million Ways To Die In The West’ er en slags standupforestilling om Det Vilde Vesten, hvor stort og småt parodieres pertentligt fra A-Z.

LÆS OGSÅ

En del jokes er sjove nok, men meget skraber bunden i filmen om fåreavleren Albert, der ikke engang er mand nok til at kunne styre sine får og må gå så gruelig meget igennem i Det Vilde Vesten, hvor mænd er mænd og tager tyren ved hornene.

Hvis MacFarlane har en pointe, er det, at den moderne mands nostalgiske drøm om fortidens mere uskyldige maskuline verden er en slem gang bullshit.

Stjerner mangler komisk talent

Grundfortællingen om en mand af vor tid fanget i en grum og uhygiejnisk fortidsverden giver Seth MacFarlane lejlighed til at brillere i et par skægge scener med voldsomt uldne får og pilskæve indianere.

Men joken med vennen Edward, der ikke får noget på den dumme, selv om hans hjertenskær er byens overlykkelige luder, bliver hurtigt slidt tynd, og man må igen forbløffes over, hvor mange scener fra Amerika der skal bæres oppe af fnisen over frække ord og pruttelyde.

’A Million Ways To Die In The West’ er en analbanal genreparodi, hvor hverken Liam Neeson eller Charlize Theron afslører synderligt talent for at spille komedie. MacFarlane med flødefjæset har en egen tør timing og er bedst med stemmen, men vil man have en westernparodi med stil og vid, så se i stedet animationsfilmen ’Rango’.

fortsæt med at læse

Biopic om Walesa er velfortalt og visuelt vellykket