.png)
.png)
Som blond, solbrændt og abnormt muskuløs efter mange års bodybuildertræning har Simons mor i Milad Alamis kortfilm ’Mini’ engang haft let ved at få medaljer for sin krop.
Nu er sønnen Simon snart voksen, det lange lyse hår ser noget splejset ud i spidserne, og huden er solforbrændt ældet.
Hvad værre er for hende: Hun får sværere og sværere ved at rulle med musklerne, når hun stiller op til konkurrence. Jo hårdere det bliver for hende, desto strammere prøver hun at binde sin søn til sig.
Hun er alene med ham. Bodybuildingen og Simon er tilsyneladende alt, hun har, og hun vil ikke slippe nogen af delene.
Et sted i Milad Alamis fortælling trygler hun sit barn om at blive hjemme hos hende, da han egentlig skulle på ferie med sin kæreste. Et andet sted ses det, hvordan hun kæmper for at holde sig oprejst på scenen under en opvisning.
Milad Alami har opbygget sin film, så man forventer, at morens tragedie kulminerer mod slutningen. Scenerne er sat i et småbysamfund i Sverige, og som moren spiller amatøren og bodybuilderen Lena Brännström fuldstændig overbevisende.
Ensomheden i øjnene, de stædige og stadig mere smertefulde forsøg på at blive ved med at stille op i konkurrencer og den overvældende fysiognomiske udstråling gør Lena Brännström til et fund for fiktionsfilmen, der deltager i hovedkonkurrencen på næste uges internationale kortfilmfestival i Odense.
I spil til en oscarnominering
Hele 71 film er udtaget til hovedkonkurrencen i år. Både vinderen af den internationale hovedkonkurrence og vinderen af den danske konkurrence ryger direkte i spil til måske at opnå en oscarnominering.
Måske har det været med til at skærpe interessen for at deltage. Det er dog lige så sandsynligt, at lysten til at deltage er positivt påvirket af kortfilmens øgede muligheder for at blive vist ad digitale kanaler.
Folkene bag den nu 39 år gamle festival i Odense har været igennem ca. 3.000 for at vælge konkurrencefilmene, og Milad Alami er repræsenteret med hele to værker. Dels ’Mini’, dels ’Void’, som han har skabt sammen med Aygul Bakanova fra fra Kirgisistan.
I begge film er der en stærkt spillende person i hovedrollen. Tilfælles har ’Mini’ og ’Void’ også, at man tidligt i filmene fornemmer en psykologisk spænding. Den dramatiske kurve styrer den iranskfødte, filmskoleuddannede Milad Alami sikkert i begge film.
Tragedier i skabet
I ’Mini’ viser moren sig at bære på en hemmelighed, og også den mandlige hovedperson i ’Void’ har en tragedie i sit indre.
Ulempen ved at fremmane en tydelig forventning om en ulykke af en eller anden art er, at man sidder og venter på, hvad der dog er galt med moren i ’Mini’ og manden i ’Void’.
Fordelen ved ’Void’ er, at manden spilles af Lars Mikkelsen, hvorfor det egentlig ikke gør noget, at tragedien er til at regne ud, før den afsløres i filmen. For Lars Mikkelsen spiller, så de mulige historier myldrer frem i ansigtet, mens den fiktive historie udvikler sig.
’Void’ foregår en aften på Bornholmerfærgen, hvor restauranten er næsten tom og en mand alligevel vælger at slå sig ned over for en anden mand (spillet af Dar Salim).
De oprindelig to små tømte sprutflasker på bordet mellem de to mænd er blevet til mange, da manden spillet af Lars Mikkelsen har fortalt sin nye kammerat om sin kone. Hun ligger nede i kahytten. Siger han.
Man kan i Odense støde ind i alt fra dokumentariske og tegnede til fiktive korte film i den uges tid, festivalen varer.
Nogle film minder om fortænkte skoleprojekter. Andre er opmuntrende overraskende velfortalte historier.
Milad Alamis hører til de velspillede og helstøbte.
fortsæt med at læse
