Som tiden dog flyver, og livet løber af sted med os.
En gang imellem standser vi op og prøver dybsindigt eller krampagtigt at fastholde et øjeblik. Men så smutter det fra os igen. Mens tiden løber videre over os som vand. Vi betragter os selv på gamle fotografier og kan pludselig se de forandringer, vi ikke kan få øje på i spejlet, hvor vi jo bare dag ud og dag ind ligner os selv. Man skal gribe øjeblikket. Det har vi lært. Men hvordan skal vi begribe, at det tværtimod er øjeblikket, der griber os og konstant løber af med os?




























