Et sted i Mikala Kroghs spændingsopbyggede film om Ekstra Bladet står chefredaktør Poul Madsen på Ærø. Med en lunende klud om halsen og et par propagandaskilte i den ene hånd. »Vi kræver handling«, fortæller skiltene.
I den konkrete situation henviser kravet til, at Ekstra Bladet er gået aktivt ind i sagen om to danske gidsler i piraters fangenskab i Somalia.
Hver dags printavis fra Ekstra Bladet og mange af spisesedlerne skal måned efter måned minde danskerne om, at Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez er gidsler. Om Ekstra Bladet handler i en god sags tjeneste eller ej er tvivlsomt undervejs i filmen.
Både før og efter befrielsen af gidslerne hagler kritikken ned over avisen fra forskellige sider, og der kommer oven i købet også et retsligt efterspil.
Ekstrabladet om kritik i piratsag: Vi ville gøre det igenSom case i Mikala Kroghs film er gidseltagningen og Poul Madsens visit på Søren Lyngbjørns hjemø imidlertid under alle omstændigheder et godt valg. For gennem årtier har Ekstra Bladet solgt aviser på et rennomé som den frækt skandale- og magtmisbrugsafslørende smøre.
Selv om avisen under skiftende chefredaktørers ledelse har skullet tage grænseoverskridende journalistiske metoder i brug. Ekstra Bladets engagement i gidseltagningen er tilstrækkelig ugennemskueligt til, at det fungerer som en af de fascinerende fortælletråde i Mikala Kroghs film.
Etisk tåkrummende
Hvilke overvejelser gjorde de skrivende journalister sig, mens sagen stod på? Hvad talte de om, før de besluttede at bringe interview med et gidsel, der talte under sine fangevogteres pres? Hvad laver ham Poul Madsen egentlig, når han ikke profilerer sin avis på Ærø? Og hvordan er han som chefredaktør?
Ekstra Bladet - den nødvendige elefant i porcelænsbutikkenSpørgsmålene besvarer filmen. Ligesom den også går tæt på Ekstra Bladet, når avisen er i en anden typisk rolle: som den etisk tåkrummende nærgående medieinstitution, der får en journalistpraktikant til at ringe på døren hos et forældrepar, hvis to-årige søn netop er faldet i døden fra et vindue på 2. sal.
Også afsløringer af Lars Løkkes kreative bilagsdrift, indtelefonering af massageannoncer og arbejdet med at få en kommentar til en kendt politikers datters død er med i filmen, som dermed i et afvekslende tempo og emnevalg kommer fint omkring, hvad avisen står for.
En tikkende bombe
Eller bliver det snart nødvendigt at skrive ’stod’ for? En væsentlig tråd i filmen er en stadig mere påtrængende bekymring, næsten samtlige danske papiraviser kan spejle sig i.
Oplagene rasler ned. Færre og færre vil betale for journalistik på papir. Punge ud med at betale for at få historierne digitalt vil de heller ikke. I hvert fald ikke endnu.
Avisen er død! Avisen længe leve!For Ekstra Bladets vedkommende er det daglige oplagstal faldet fra 250.000 i slutningen af 70’erne til 40 – 50.000 i dag. I filmen er nedgangen illustreret af Torsten Høgh Rasmussens i sig selv sigende dramatisk grafisk kurve, der fungerer lige så godt i denne her dokumentar som synet af en tikkende bombe skræmmer i en spillefilm.
Benovelsen over Huffington Post
Hele vejen gennem ’Ekstra Bladet – uden for citat’ anvender instruktør og fotograf Mikala Krogh og hendes klipper (Kasper Leick), lyddesigner (Rasmus Winther) og komponist (Jonas Struck) elementer fra spillefilm.
Amerikaneren Andrew Rossis tre år gamle dokumentar ’Page One: Inside The New York Times’ har været en – god – inspiration for Mikala Krogh også i den henseende.
’Ekstra bladet – uden for citatet’ er på sin egen måde lige så spændende som en amerikansk eller dansk tv-film om det redaktionelle miljø på et nyhedsmedie. Sammenligningen halter noget, for der er hverken flirterier eller sex på redaktionen i filmen.
Ny dokumentar viser Ekstra Bladets nedtur indefraTil gengæld er der Poul Madsens og resten af ledelsens benovelse over, hvor fantastisk det digitale medie The Huffington Post har klaret sig, siden det blev grundlagt i 2005. I dag er The Huffington Post verdens største digitale medie.
Forskudsnekrolog
For at blive inspireret af den amerikanske solstrålehistorie tager Poul Madsen og blandt andre avisens chefredaktør Karen Bro til USA for at møde The Huffington Posts administrerende direktør, danske Jimmy Maymann-Holler.
Mikala Krogh tager med og er også til stede med sit kamera, da Poul Madsen må bede en række af journalisterne på sin avis om at fratræde. Instruktøren Mikala Krogh er journalistdatter. Hendes far var Informations afdøde chefredaktør Torben Krogh, og i forbindelse med ’Ekstra Bladet - uden for citat’ har hun haft fri adgang til fortælle om redaktionen uden at nogen har forlangt noget ændret i hendes film.
Ellers ville værket heller ikke være meget bevendt.
Men det er det. Som almen interessant fortælling om en markant medieinstitutions overvejelser og metoder. Og også som perspektivrig forskudsnekrolog om ikke bare Ekstra Bladet, men også andre andre aviser på papir.
fortsæt med at læse
