Når vi skal have Melodi Grand Prix og Olsen-banden i børneudgaver, skal James Bond naturligvis også gå i barndom. Man kan selvfølgelig indvende, at både schlagerdysten, Olsen og Bond i udgaverne for mere eller mindre voksne, har masser af fans i de yngste rækker. Men den slags snik-snak kværnes hurtigt i kommercialismens kværn, den, der for længst har sat sig på også dine smagsløg. Baseret på agentserien om unge Alex Rider af Anthony Horowitz, der også er oversat til dansk, kommer altså her James Bond jr. blæsende ind på filmlærredet i en stjernebesat forestilling. Ligesom de voksnes hemmelige agent i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste vil også børneudgaven gerne være præget af både action og humor med det resultat, at den ikke for alvor er hverken sjov eller for vild. Når de elektroniske tricks forekommer trivielle og navne som Ewan McGregor, Alicia Sillverstone, Bill Nighy og især Stephen Fry kun er på rollelisten som alibi, er det op til Mickey Rourke som filmens kitschede storskurk at redde æren for gamle England.
Det lykkedes ikke for den amerikanske kultskuespiller, der mere virker som en glamrock-stjerne på valium end ondskabsfuld skurk i en film, som forbløffende meget satser på at efterligne James Bonds univers helt ned til den stivlemmede og blonde skurkinde med tysk accent.
