I jagten på en morder er det normalt helt afgørende at finde forbrydelsens motiv. Har man det, kan man langt lettere indkredse gerningsmanden. Men hvad gør man, når 10.000 mennesker står rasende på gaden foran mordofferets hotel med skilte, der kræver mandens død? Motivet til likvidationen af USA’s præsident den 19. oktober i år(!) er med andre ord ikke så svært af få øje på. Langt sværere er det at udpege morderen. Er han overhovedet en af demonstranterne, eller skal han findes et helt andet sted? Det er de overvejelser, chefefterforskeren gør sig i timerne efter det fiktive drab på USA’s præsident i Gabriel Ranges fremragende mockumentary, der allerede har vakt massiv opsigt. Primært fordi filmen forudsætter, at man anerkender en filminstruktørs ret til at iscenesætte drabet på en nulevende person, oven i købet klodens måske vigtigste menneske. Men i høj grad også fordi filmen med stor dygtighed og troværdighed retter fokus mod, hvad der er gået galt i USA efter terrorangrebet 11. september 2001. Ikke det ærinde Derfor er det interessante ikke det sensationelle i, at George W. Bush myrdes, men hvordan efterforskningen og domfældelsen efter forbrydelsen finder sted i et politisk ragnarok.
Det er her filmen finder sin styrke i en elementært spændende blanding af dokumentarserien ’Dødens detektiver’ og ’Præsidentens mænd’. Man kan på ingen måde beskylde ’Death Of A President’ for på nogen som helst måde at propagandere for attentater på hverken George W. Bush eller andre toppolitikere.
