0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

kritik Smuk og uhyggelig forgænger for Oscarvinder

Guillermo del Toros succes med eventyret 'Pans Labyrint' har givet ham adgang til de danske biograflærreder, hvor man nu kan se hans blændende film 'The Devil's Backbone'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-foto
Foto: PR-foto
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Spøgelset i nyere spansk historie er den brutale borgerkrig, der delte befolkningen i to og trækker sine blodige spor helt op i den nutid, som langtfra er færdig med at hele sårene.

Et af de mange geniale elementer i den mexicansk fødte instruktør Guillermo del Toros fornemme ’Devil’s Backbone’ (’El Espinazo del Diablo’) er, at han bruger sit eget genfærd og begivenhederne på en isoleret, katolsk drengeskole som allegori over borgerkrigen og dens betydning.

Tyrannisering
På hjemmet bliver den forældreløse, 10-årige Carlos (Fernando Tielve) anbragt for at være beskyttet mod krigens trusler uden for de gotiske mure, der snarere ligner en middelalderlig borg end en skole.

Krigen har dog også sat sit præg på drengehjemmet. Helt bogstaveligt i form af den overdrevent store bombe (den er set fra børnenes synsvinkel og derfor (også) lidt af et fantasifoster), som et fly har sendt lige ned i gården. Men lige så meget i form af den frygt og aggression, der siver gennem hverdagslivet inden for murene.

Det samme gør det spøgelse, Carlos finder ud af er identisk med drengen Santi, som er forsvundet under mystiske omstændigheder. Nu går Santi igen – ikke bare ved midnatstid, men under Andalusiens klare, brændende sol. Og i del Toros optik er spøgelset ikke frastødende og uhyggeligt, snarere smukt som en knust porcelænsdukke, hvorfra der konstant løber blod.

Genfærdet er ikke den eneste plage for drengen, som også tyranniseres af drengenes ondskabsfulde førerfigur Jaime (Inigo Garcés) og den brutale pedel Jacinto (Spaniens store unge skuespiller Eduardo Noriega).

Ondskaben som spøgelse
Mens krigen rykker nærmere og desperationen træder frem hos også hjemmets ledelse – den lidenskabelige forstanderinde Carmen (Marisa Paredes, som vi har set i Almodovars ’Alt om min mor’) og den venstreorienterede poet og professor Casares (Federico Luppi).

Han er brændende forelsket i forstanderinden, men må leve med, at det er den unge pedel, som hver nat sniger sig ind på hendes kammer til en hyrdetime. Til gengæld planlægger professoren at komme væk med Carmen og det guld, der vist nok er skjult et sted på hjemmet.

Inden det når så langt, eksploderer handlingen i en intens afslutning, som dog ikke er filmens egentlige clou.

Det er derimod Guillermo del Toros vellykkede blanding af politik, psykologi og spøgelseshistorie, der går rent hjem takket være ikke mindst formidabelt spil fra de involverede drenge.

De levendegør i den grad historien om, hvordan en urimelig barndom og livets ondskab i almindelighed sætter sig i os som et spøgelse, man ikke kan fordrive. Men som tværtimod kan komme ud som endnu mere ondskab.

Vellykket kraftpræstation
Derfor er det ikke spøgelserne, man skal frygte, men de levende mennesker, viser det sig.

Efter den uventede, men uhyre velfortjente succes, der blev Guillermo del Toro til del med ’Pan’s Labyrint’, som også brugte naturlige elementer, men aldrig lod dem blive hovedhistorien, får vi heldigvis den spanske instruktørs tidligere bedrift at se herhjemme.