Filmen om den diplomatiske helt Harald Edelstam er for glat til at røre.
Den gode vilje er udtalt. Budskabet vigtigt. Skuespillet er upåklageligt, og historien er opløftende og smuk. Alligevel er det, som om 'Den sorte Pimpernel' ikke rigtig flytter noget eller for alvor rører én for alvor. Måske er den sjældne fælles produktion mellem Sverige, Danmark og Mexico bare for korrekt?




























