Efterhånden som forandringerne i miljøet tilsyneladende giver sig udslag i stadig mere bizarre vejrfænomener som oversvømmelser, orkaner, stormfloder og massiv regn de mærkeligste steder, forekommer filmverdenens fantasifulde katastrofer ikke længere så langt ude. Eller langt væk, om man vil. Dermed ikke være sagt, at de millioner af kødædende zombier, der stavrer gennem klodens endeløst golde ørkener i jagt på lidt frisk menneskekød i ’Resident Evil: Extinction’ virker ligefrem bekendte eller realistiske.
Kun de særeste overlever
Men tanken om, at en grusom virus spreder sig fra forsøg i en stor virksomhed som eksempelvis The Umbrella Corporation og forvandler menneskene til zombier (levende døde) og planeten Jorden til en udbrændt udørk af sand og sten, er fuld af skræmmende nærvær.
Også fordi det tredje epos i ’Resident Evil’-serien slippes løs i bragende flotte billeder med veludført action i eksempelvis et næsten fuldstændig sanddækket Las Vegas. Blodet sprøjter fra zombier i hobetal, der henrettes labre kvinder i et landskab så trøstesløst, at kun de sejeste og særeste overlever.
Igen er den køligt smukke Milla Jovovich med hofteholder under pistolbæltet og slyngfrakke i centrum som superdræberen Alice, hvis gener måske kan redde den ganske verden.




























