Sådan skyder det perfekte menneske. Nyd, hvor sikkert det perfekte menneske skyder. Igen og igen skyder det perfekte menneske. Ikke en mine fortrækker han imens.
Se, hvordan de falder for det perfekte menneskers kugler. Omtrent 150 mænd i stort set ens sorte jakkesæt må lade livet for det perfekte menneskes skydevåben på halvanden time. Se, hvor formfuldendt han lader sin perfekte krop feje som et missil hen under borde, samlebånd og de halve døre i et amerikansk herretoilet for at narre sine fjender.




























