Kritik Colin Farrell imponerer i lejemorderkomedie

Colin Farrell er ekstremt velspillende i filmen 'In Bruges'. Foto fra filmen.
Colin Farrell er ekstremt velspillende i filmen 'In Bruges'. Foto fra filmen.
Lyt til artiklen

Med så begavet ondskab, som vi bydes på her, må man næsten gå ud fra, at resultatet ville være som ’In Bruges’, hvis Dante eller Den Onde Selv fik til opgave at instruere en thriller. Til trods for den uskyldige titel, der måske forekommer lidt underlig på dansk, men på engelsk jo blot betyder ’I Brugge’, gemmer der sig et veritabelt helvede i den moralske fabel, hvor alle bogstaveligt talt sidder med den rygende pistol. Uden helt at ane, om den peger på dem selv eller andre.

Professionelle lejemordere
Med kulsort humor som sukker på den bitre handling får den debuterende instruktør Martin McDonagh sat filmiske småknægte til vægs og vist, hvordan man skal dreje en thriller, der gør ondt langt ind i sjælen og ikke bare underholder på overfladen som kitsch og genreleg.

Der er hverken blinkende lygter eller anden staffage over den stramt disponerede film, der rummer Tarantinos blik for det hårdkogte, Becketts sans for det groteske og Graham Greenes dybde. Til den smukke og stærkt fredsommelige middelalderby ankommer de to ærkeenglændere Ken (Brendan Gleeson) og Ray (Colin Farrell).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her